Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 72. Fra side 533 ren side   tilbage

Råd til lærere

(533 )  [Mrs. E. G. White og hendes gruppe tilbragte under deres vej til generalkonferensen, fem dage i College View. Fredag formiddag talte hun til femhundrede studerende i Collegets kapel, og sabbat og søndag talte hun til store forsamlinger i kirken. Mandag morgen, mødtes hun, efter anmodning, med hele lærerstaben. Efterfølgende er en del af hendes tale til de tredive lærere som var forsamlet. – W. C. White.]

(533)  Jeg vil læse andet korinterbrev, kapitel seks: -
»Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde. (Han siger jo: »I en nådig stund bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.« Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!) Og vi volder ikke anstød i noget, for at tjenesten ikke skal komme i vanry; men som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende ved stor udholdenhed i trængsler, under nød og angst, under hug og slag, i fængsler, under oprør, i slid og slæb, i nattevågen, i sult; ved renhed, ved kundskab, ved langmodighed, ved mildhed, ved Helligånden, ved oprigtig kærlighed; ved forkyndelse af sandheden, ved Guds kraft, ved retfærdighedens våben til angreb og forsvar; ved ære og vanære, ved ondt rygte og godt rygte; som forførere og dog sanddru; som ukendte og dog velkendte; som døende, dog se, vi lever; som tugtede, dog ikke pint til døde; som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gør mange rige; som de, der intet har og dog ejer alt. . . .

(533)  Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende få lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud (534) har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.«

(534)  I bør også studere det syvende kapitel, men jeg vil ikke tage tid til at læse det nu.

(534)  Der er hele tiden fare iblant vore folk, at dem som går ind i skole- og sanatoriearbejdet vil nære tanken at de må være på linje med verden, studere de ting som verden studerer, og blive fortrolig med de ting som verden bliver fortrolig med. Dette er en af de største fejltagelser der kan gøres. Vi vil gøre alvorlige fejltagelser vi bruger opmærksomhed på at ransage verden.

(534)  Spørgsmålet stilles: Hvad er den højere uddannelse? Der er ingen højere uddannelse end den der i principperne i de ord, jeg læste for jer, fra dette sjette kapitel i andet korinterbrev. Lad vore studerende læse dette flittigt, så de kan forstå det. Der kan ikke fås højere uddannelse end som de første diciple fik, og som gives os gennem Ordet. Måtte Guds Helligånd indprente jeres sind med den overbevisning, at der er ikke andet i hele verden af uddannelser, som er så ophøjet som er i det sjette og syvende kapitel af andet korinterbrev. Lad os gå lige så langt frem i vort arbejde som Guds Ord vil lede os. Lad os arbejde ihærdigt for denne højere uddannelse. Lad vor retfærdighed være tegnet på vor forståelse for at Guds vilje er betroet os gennem hans budbringere.

(534)  Det er enhver troende privilegium at tage Kristi liv og Kristi lære som sit daglige studium. Kristen uddannelse betyder accept, i synspunkter og princip, af Frelserens lære. Det indebærer en daglig samvittighedsfuld (535) vandring i Kristi fodspor, som nedgjorde sig til at tage sin kongelige kåbe og kone af og komme til vor verden i menneskelig form, så han kunne give menneskeslægten kraft, som de ikke kunne få på andre måder. Hvad er det for en kraft? – Det er den kraft der kommer af, at den menneskelige natur er forenet med den guddommelige, kraft til at tage Kristi lære og følge ham i bogstaven. I sin modstand mod ondt og i hans arbejde for andre, gav Kristus mennesker et eksempel på den højeste mulige uddannelse som nogen kan få.

(535)  Guds søn blev forkastet af nogen han kom for at velsigne. Han blev taget af onde hænder og korsfæstet. Men efter at han var opstået fra døde, var han hos sine disciple i fyrre dag, og på den tid gav han dem en meget dyrebar undervisning. Han lagde de underliggende principper for højere uddannelse hos sine efterfølgere. Og da han var ved at forlade dem og gå til sin Fader, var hans sidste ord til dem: ”Jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.”

(535)  Fristelser vil komme over mange som sender deres børn til vore skoler, fordi de ønsker at de skal have det, som verden betragter som væsentlig uddannelse. Hvem ved hvad den mest væsentlige uddannelse udgør, medmindre det er en uddannelse der fås fra den Bog, som er fundament for al sand kundskab? Dem som betragter det som vigtigt at få kundskaber på linje med verdslig uddannelse gør en stor fejltagelse, som vil få dem til at vakle på personlige meninger som er menneskelige fejlende. Til dem som føler at deres børn må have det som verden kalder for væsentlig uddannelse, vil jeg sige: Bring jeres børn til det enkle Guds ord, og de vil være sikre. Vi skal spredes inden læge, og vi må arbejde hurtigt.

(535)  Det lys som er blevet givet mig at der vil komme et vældigt pres på enhver syvendedags adventist, som verden kan komme i tæt forbindelse med. Dem som søger den (536) uddannelse om verden sætter så højt, ledes gradvist længere og længere fra sandhedens principper indtil de bliver uddannede verdslige. For hvilken pris har de fået deres uddannelse! De har delt sig med Guds Helligånd. De har valgt at acceptere det som verden kalder kundskab, i stedet for de sandheder Gud har betroet mennesker gennem sine tjenere, profeter og apostlene. Og der er nogle som har sikret denne verdslige uddannelse, tror at de kan indføre den på vore skoler. Men lad mig fortælle jer at I må ikke tage det som verden kalder for højere uddannelse og bringe det ind på vore skoler, sanatorier og menigheder. Vi behøver at forstå disse ting. Jeg taler definitivt til jer. Dette må ikke ske.

(536)  Enhver studerendes sind bør være indprentet med den tanke at uddannelse er en fiasko, medmindre forstanden har lært at gribe de guddommelige sandheders åbenbaring og medmindre hjertet accepterer lærdommene fra Kristi evangelium. Den studerende som, i stedet for de brede principper til Guds Ord, vil acceptere almindelige ideér og vil optage sin tid og opmærksomhed på banale og trivielle sager, vil finde at sindet bliver forkrøblet og svækket. Han har mistet voksekraften. Sindet må oplæres til at forstå de vigtige sandheder som vedrører det evige liv.

(536)  Jeg er instrueret om at vi skal føre vore studerendes sind højere end det nu er tænkt muligt. Hjerte og sind skal oplæres til at bevare deres renhed og dagligt få forsyninger fra den evige sandheds kilde. Det guddommelige sind og den guddommelige Hånd har igennem tidsalderen bevaret skabelsesberetningen i sin renhed. Det er Guds Ord alene som giver os en autentisk beretning om vor verdens skabelse. Dette Ord skal være hovedstudiet i vore skoler. I dette kan vi konversere med patriarker og profeter. I denne lærer vi at vor genløsning har kostet Ham, som er lige med Faderen fra begyndelsen, og som ofrede Sit liv så et folk kan stå genløste for Ham, fra (537) alt jordisk og tarveligt, fornyet i Guds billede.

(537)  Hvis vi skal lære af Kristus, må vi bede som apostlene bad da Helligånden blev udgydt over dem. Vi behøver Guds Ånds dåb. Vi er ikke sikre for en stund, når vi ikke udviser Guds Ord vor lydighed.

(537)  Jeg siger ikke at der ikke skal studeres sprog. Sprog bør studeres. Inden længe vil der være tydelig behov for at mange forlader deres hjem og arbejder iblandt dem med andre sprog; og dem som kender til fremmede sprog vil derved blive i stand til at tale med dem, som ikke kender sandheden. Nogle af vore folk vil lære sprog i de lande som de sendes til. Dette er en bedre måde. Og der er een som vil stå på den højre side af den trofaste medarbejder der åbner forståelse og giver visdom. Herren kan gøre deres arbejde frugtbart hvor mennesker ikke kender det fremmede sprog. Idet de er blandt folk, og bringer publikationer, vil Herren arbejde på menneskesind, tildele en forståelse om sandheden. Nogle som tager arbejdet op på fremmede marker kan lære ordet gennem en fortolker. Som resultat af det trofaste arbejde vil der være en høst at samle, værdien af det vi ikke forstår nu.

(537)  Der er en anden arbejdsgren at fremføre, arbejdet i de store byer. Der bør være grupper med seriøse medarbejdere der arbejder i byerne. Mennesker bør studere hvad der er brug for på de steder som er forsømte. Herren har draget vor opmærksomhed til de forsømte skarer i de store byer, alligevel får denne sag kun lidt opmærksomhed.

(537)  Vi er ikke villige nok til at betynge Herren med vore bønner, og til at bede ham efter Helligåndens gave. Herren ønsker at vi trænger på ham i denne sag. Han ønsker at vi skal presse vore instændige bønner frem for tronen. Guds overbevisende kraft (538) må mærkes ud over vore rækker. Den mest dyrebare uddannelse som kan fås vil findes ved at bringe sandhedens budskab ud til steder som nu er i mørke. Vi bør gå ud præcis som de første disciple gik ud i lydighed til Kristi hvervelse. Frelseren gav disciplene deres anvisninger. Med nogle få ord fortalte han dem hvad de kan forvente at komme ud for: »Jeg sender jer ud,« sagde han, »som får iblandt ulve: vær der snilde som slanger, og enfoldige som duer.« Disse arbejdere skulle gå ud som repræsentanter for ham, som gav sit liv for verdens liv.

(538)  Herren ønsker at vi skal komme i harmoni med ham. Hvis han vil dette, kan hans Ånd herske i vore sind. Hvis vi har en sand forståelse om hvad væsentlig uddannelse indebærer, og drister os til at undervise i dens principper, vil Kristus hjælpe os. Han har lovet sine efterfølgere at når de står frem for rådsforsamlinger og dommere, skal de ikke tænke over hvad de skal sige. Jeg vil instruere jer, siger han. Jeg vil vejlede jer. Når vi ved hvad det vil sige at blive undervist af Gud, når den Himmelske visdom bringes ind i vore sind, skal vi skelne dem fra vore tanker. Vi skal forstå dem som Guds ord, og i Guds ord skal vi se visdom, liv og kraft. . . . .

(538)  Vi skal undervise de unge til at bruge de mentale og fysiske kræfter ligeligt. Trofast tjeneste af hele kroppen vil give en uddannelse som er bred og omfangsrig. Vi har et hårdt arbejde at gøre i Australien med at uddanne forældre og unge i disse linjer; men vi holder standhaftig ud, til lektierne er lært, så uddannelsen bliver fuldendt, studietiden må fordeles mellem at få bogkundskab og få kundskab til det praktisk arbejde. Bruges en del af hverdagen på nyttigt arbejde, lærer de studerende hvordan de renser marken, hvordan jorden dyrkes, og at bygge huse, bruge tid som ellers skulle bruges på at spille spil og søge fornøjelser. (539) Og Herren velsignede de studerende som brugte deres tid på at få nyttige vaner.

(539)  Undervis de studerende i at ikke betragte den teoretiske del som det vigtigste i deres uddannelse. Lad enhver studerende blive indprentet dybere med, at vi bør have en mere intelligent forståelse af hvordan vi behandler det fysiske system. Og der er mange som vil få større forstand på disse sager hvis de ikke begrænser sig selv til flere års studium uden en praktisk erfaring. Jo mere vi sætter os selv under Gud ledelse, des større kundskab vil vi få fra Gud. Lad os sige til vore studerende: Hold jer selv i forbindelse med al krafts kilde. I er Guds medarbejdere. Han skal være vor hovedinstruktør.—The Review and Herald, 11. november, 1909.

(539)  Videre studium
Evangelisternes Loma Linda skole, Vidnesbyrd for menigheden, 9:173-178 (1909)
Lægen er en lærer, Vejen til et bedre liv, 125-136 (1909)
Hygiejne i almindelighed, Vejen til et bedre liv, 171-176 (1909)
Hygiejne blandt israelitterne, Vejen til et bedre liv, 276-186 (1909)
Klæder, Vejen til et bedre liv, 287-294 (1909)
Kost og sundhed, Vejen til et bedre liv, 295-310 (1909)
Sand uddannelse og missionæroplæring, Vejen til et bedre liv, 395-406 (1909)
En sand Gudskundskab, Vejen til et bedre liv, 409-426 (1909)
Det farlige i spekulation, Vejen til et bedre liv, 427-438 (1909)
Sand og falsk kundskab i uddannelse, Vejen til et bedre liv, 439-450 (1909)
Vigtigheden af at søge sand kundskab, Vejen til et bedre liv, 451-458 (1909)

(540)  (540) Kundskaber modtages gennem Guds ord, Vejen til et bedre liv, 458-466 (1909)
Karakterens beslutsomhed The Youth’s Instructor, 25. januar, 1910
Talens gave, The Review and Herald, 12. maj, 1910
Uhellig kundskab, The Review and Herald, 4.august, 1910
Afholdenhed i familien, Signs of the Times, 13. september, 1910
Moderen en missionær, Signs of the Times, 20. september, 1910
Faderens pligt, Signs of the Times, 18. oktober, 1910
Kristne hjem, The Review and Herald, 22. november, 1910
Hjemmeskolen, Signs of the Times, 12. januar, 1911
Vandre i lyset, The Youth’s Instructor, 17. januar, 1911
Kvinden i hjemmet, Signs of the Times, 4. april, 1911
Kvinden i hjemmet, Signs of the Times, 30. june, 1911
Forældre som karakteropbyggere, Signs of the Times, 5. oktober, 1911
Et gudfrygtigt eksempel i hjemmet, Signs of the Times, 12. oktober, 1911
Et budskab til forældre, The Review and Herald, 1.,8. februar, 1912
Ord til de unge, The Youth’s Instructor, 23. april, 1912
Oplære unge til at blive medarbejdere, The Review and Herald, 16. maj, 1912
Unge mænd som missionærere, The Review and Herald, 23. maj, 1912

næste kapitel