Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 73. Fra side 541ren side   tilbage

Det sande ideal for vore unge

(541)  (541) Ved forkert opfattelse af uddannelsens sande natur og formål, er mange blevet ledt til alvorlige endog fatale vildfarelser. En sådan fejltagelse er blevet til hjertets regel eller sat sig som de rette principper forsømmes i deres anstrengelse for at sikre sig forstandsmæssig kultur, eller når evige interesser overses i iver for at få timelige goder. ret

(541)  Det er rigtigt når de unge føler at de må nå den højeste udvikling af deres naturlige kræfter. Vi vil ikke begrænse den uddannelse som Gud ikke begrænser. Men vore mål kan ikke være til gavn hvis vi ikke gør brug af Guds ære og menneskehedens bedste. Medmindre vor kundskab er et trin til at nå de højeste mål, så er den værdiløs. ret

(541)  Jeg er blevet meget stærkt tilskyndet af det nødvendige i at oprette kristne skoler. I dagens skoler undervises der i mange ting som er mere til hindring end til velsignelse. Der er brug for skoler hvor Guds Ord er gjort til basis for uddannelse. Satan er Guds store fjende, og det er hele tiden hans mål at lede sjæle bort fra deres alliance med himlens Konge. Han vil at menneskesind oplæres sådan at mænd og kvinder vil udøve indflydelse på vildfarelsens og den moralske fordærvs side, i stedet for at bruge deres talenter i Guds tjeneste. Han når sit mål effektivt, og han, ved at forvanske deres tanker om uddannelse, har held med at sætte forældre og lærere på sin side; til en forkert uddannelse, der sætter tankesindet ind på vejen til utroskab. ret

(541)  I mange af de skoler og colleges der er i dag, bliver lærte mænds konklusioner resultatet af deres videnskabelige undersøgelser, og undervises og forklares fuld ud; medens man får indtrykket af at disse lærte mænd taler sandt, så kan Biblen ikke være det. Skeptismens torne er forklædte; de er skjult af (542) videnskabens og filosofiens blomsterpragt og friskhed. Skeptismen er tiltrækkende for menneskesindet. De unge ser en uafhængighed som fanger fantasien, og de bedrages. Satan jubler; det er som om han gerne vil at det skal være sådan. Han giver alle tvivlens frø næring, som er sået i de unge hjerter, og snart vil der være en overmådelig vantroskabens høst at høste. ret

(542)  Vi kan ikke lade vore unges sind blive gennemsyret sådan; for det er disse unge vi er afhængige af, for arbejdet i fremtiden. Vi ønsker noget mere for dem end uddannelse i videnskab. Videnskaben for sand uddannelse er den sandhed, som skal indprentes så dybt i sjælen at den ikke kan udslettes af den vildfarelse der er overalt omkring os. ret

(542)  Guds ord bør have en plads – førstepladsen – af alle uddannelsessystemer. Som en opdragende kraft, er den af større værdi end alle tidsaldrenes filosoffers skrifter. I dens mange stilarter og emner er der noget der kan interessere og undervise alle menneskesind, der forædler alle interesser. Åbenbarelsens lys skinner uformindsket til den fjerneste fortid hvor menneskers annaler ikke kan kaste lys. Der er en poesi som har fremkaldt verdens undren og beundring. I dets glødende skønhed, i højeste og højtidelige majestæt, og gribende, er det uforlignelig af de mest strålende produkter fra menneskelig genialitet. Der er en sund logik og fantastik veltalenhed. Der skildres ædle gerninger fra ædle mænd, eksempler på privat dydighed og offentlig ære, lektier om sønlig kærlighed og renhed. ret

(542)  Der er ingen position i livet, ingen fase i den menneskelige erfaring, hvor Bibelen ikke har en værdifuld undervisning. Herre og undersåt, mester og tjener, køber og sælger, debitor og kreditor, forældre og børn, lærer og studerende, - her kan alle finde lektier af uvurderlig værdi. ret

(542)  Men over alt dette, fremsætter Guds ord frelsesplanen: viser hvordan syndige mennesker forliges med Gud, lægger sandhedens store grundprincipper og pligt ned som bør (543) herske vore liv, og lover og guddommelig hjælp når de overholdes. Den når ud over dette flygtige liv, udover den korte og trænge historie for vor slægt. Den åbner en lang udsigt af evige tider op for vore øjne – tider der ikke formørkes af synd, ikke omtåges af sorg. Den lærer os hvordan vi kan dele den privilegeredes boliger, og påbyder at forankre vort håb og fæstne vor hengivenhed dér. ret

(543)  De sande motiver for tjeneste skal fremholdes for gamle og unge. De studerende skal oplæres på en sådan måde at de vil udvikle sig til nyttige mænd og kvinder. Ethvert middel som vil ophøje og forædle dem, skal bruges. De skal lære at gøre bedst brug af deres kræfter. Fysiske og mentale kræfter skal belastes lige meget. Vaner for orden og disciplin skal opelskes. Den magt der ophøjes af et rent, sandt liv, skal fremholdes for de studerende. Dette vil hjælpe dem til at berede sig for nyttig tjeneste. De vil dagligt vokse sig renere og stærkere, bedre forberedt gennem Hans nåde og med et studium af Hans ord anstrenger de sig aggressivt for at modstå ondt. ret

(543)  Sand uddannelse er indskærpelsen af de tanker, der vil forsyne sind og hjerte med kundskab om Gud som Skaber og Jesus Kristus som Forløser. En sådan uddannelse vil forny sindet og forvandle karakteren. Den vil styrke og befæste sindet imod sjælefjendens forføreriske hvisken og sætte os i stand til at forstå Guds røst. Den, som har lært det, vil den gøre skikket til at blive Kristi medarbejder. ret

(543)  Hvis vore unge får denne kundskab, vil de blive i stand til at få det andet som er nødvendigt; men i modsat fald vil al den kundskab, de kan opnå fra verden, ikke føre dem ind i Herrens rækker. De kan samle al den kundskab, bøger kan give, og dog være uvidende om de første principper vedrørende den retfærdighed, som kan give dem en karakter, der er antagelig for Gud. ret

(543)  De, der søger at opnå kundskab i de verdslige skoler, bør huske på, at en anden skole også kræver dem (544) som elever, nemlig Kristi skole. I denne skole bliver eleverne aldrig færdige. Blandt eleverne er der både gamle og unge. De, der giver agt på den guddommelige Lærers undervisning, opnår stadig mere visdom og forædling af sjælen, og de forberedes således til optagelse i den højere skole, hvor udviklingen vil fortsætte gennem evigheden. ret

(544)  Den evige visdom fremsætter livets store lektier for os, lektier vedrørende pligt og lykke. Disse er ofte svære at lære, men uden dem kan vi ikke gøre virkelige fremskridt. De kan koste os anstrengelse, tårer, ja endog sjæleangst; men vi må ikke vakle eller blive trætte. Det er i denne verden midt i dens prøvelser og fristelser, vi må blive skikket til de rene og hellige engles selskab. De, der bliver så optaget af mindre vigtige studier at de holder op med at lære i Kristi skole vil lide evig fortabelse. ret

(544)  Enhver evne, enhver egenskab, som Skaberen har udstyret menneskenes børn med, bør bruges til hans ære; og i Hans gerning findes den reneste, ædleste og lykkeligste beskæftigelse. Himlens principper bør sættes højest i livet, og ethvert fremskridt, der gøres for at opnå kundskab eller udvikle forstandsevnerne burde være et skridt henimod sammensmeltningen af det menneskelige med det guddommelige. ret

(544)  Der vil komme mange fristelser til dem som sætter deres børn i vore skoler, fordi de ønsker at sikre deres børn det som verden betragtede som den nødvendigste uddannelse. Men hvad er den allernødvendigste uddannelse, hvis det ikke er uddannelse i den Bog, som er fundament for al sand kundskab? De som betragter kundskaben fra verdslige uddannelselinjer som nødvendig, begår en stor fejltagelse, og vil få dem til at vakle af meninger som er menneskelige og fejlagtige. ret

(544)  Dem som søger den uddannelse som sættes så højt, ledes længere og længere væk fra sandhedens principper indtil de bliver uddannede verdslige. (545) Hvilken pris har de betalt for deres uddannelse! De har skilt sig af med Guds Helligånd. De har valgt at acceptere det som verden kalder for kundskab i stedet for de sandheder som Gud har betroet mennesker gennem hans tjenere, profeter og apostle. ret

(545)  Fædre og mødre har fået overdraget ansvaret for at give de børn, der er betroet dem, en kristen uddannelse. De må under ingen omstændigheder lade nogen form for arbejde optage sind, tid og talenter i en sådan grad, at deres børn får lov til at drive omkring, indtil de er langt borte fra Gud. De må ikke slippe taget på deres børn, så de falder i de vantros hænder. De må gøre alt, hvad der står i deres magt for at bevare dem fra at tilegne sig verdens ånd. De skal oplære dem til at blive Guds medarbejdere. De skal være Guds menneskelige hånd og gøre sig selv og deres børn rede for et evigt liv. ret

(545)  Der er et alvorligt arbejde at gøre for børnene. Før den overvældende svøbe skal komme over alle jordens beboere, kalder Herren på dem som i virkeligheden er israelitterne der tjener ham. Samle jeres børn i jeres egne huse; samle dem ind fra de klasser som giver udtryk for Satans ord, som ikke adlyder Guds bud. Lad os i vort uddannelsesarbejde omfavne langt flere børn og unge, og der vil oprejses en hel hær af missionærer til at Guds arbejde. ret

(545)  Vore uddannelsesinstitutioner skal gøre meget for at stille krav om oplærte medarbejdere til missionsmarkerne. Der er brug for medarbejdere overalt i verden. Guds sandhed skal føres til fremmede lande, så dem der er i mørke bliver oplyst. Der er brug for opkultiverede talenter i alle dele af Guds værk. Gud har planlagt at vore skoler skal være redskab til at udvikle medarbejdere for ham – medarbejdere som ikke vil skamme sig. Han kalder at vore unge folk skal gå på vore skoler, og hurtig udruste sig til tjeneste. —The Review and Herald, 22. august, 1912. ret

(546)  (546) Videre studium
Farlige fornøjelser til unge, The Review and Herald, 29. august, 1912
Flittigt arbejde, The Review and Herald, 3. oktober, 1912
Hvad skal vore børn læse? The Review and Herald, 23. januar, The Review and Herald, 30, 1913
1913 Udgivelse af bogen “Råd til lærere” (se indholdsfortegnelsen efter emner)
Se hen på Jesus, The Review and Herald, 16. juli, 1914
Enkelthed og sparsommelighed, The Review and Herald, 30. juli, 1914
Sindets virkning på helbredet, Signs of the Times, 6. oktober, 1914
Kvinder som missionærere, The Review and Herald, 10. december, 1914 ret

næste kapitel