Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 74. Fra side 547ren side   tilbage

Et budskab til vore unge mennesker

(547)  (547) Der findes bøger af største vigtighed, som vore unge ikke ser i. De forsømmes, fordi de unge synes, at de er ikke så interessante som det lettere læsestof.

(547)  Vi burde råde de unge til at tage fat på sådan læsning, der er i stand til at opbygge en kristelig karakter. De mest betydningsfulde punkter af vor tro burde presses ind i de unges hukommelse. De har bare fået et glimt af disse sandheder, men de er ikke blevet så velkendte med dem, at de er kommet til at holde af studiet af dem. Vor ungdom burde læse sådant, som vil øve en sund og helliggørende virkning på deres sind. De trænger til dette, for at blive i stand til at skelne mellem sand og falsk religion. Der er meget læsestof, der kan være godt, men som ikke er helliggørende.

(547)  Nu er det den rette tid og den rette anledning til at arbejde for de unge. Fortæl dem, at vi nu lever i en farlig krisetid og at det er nødvendigt at vide, hvorledes man kan skelne ægte gudfrygtighed fra falsk. Vore unge trænger til hjælp, de trænger til at blive løftet op, blive opmuntrede, men på den rette måde måske ikke netop sådan, som de ville ønske det, men på en måde, som kan hjælpe dem til at hellige sjæl og sind. De behøver god, helliggørende religion mere end noget andet.

(547)  Jeg venter ikke at leve længe. Mit arbejde er nær ved at være afsluttet. Fortæl de unge at jeg ønsker, at mine ord må opmuntre dem til at leve et sådant liv, som vil være mest tiltrækkende for de himmelske væsener, og som vil gøre, at deres indflydelse over andre bliver af den nobleste art.

(547)  I løbet af natten beskæftigede mit sind sig med at udpege og bortlægge bøger, som ikke var til nogen nytte for de unge. Vi bør vælge bøger til dem, som vil opmuntre dem til at leve et alvorligt liv og som vil få dem til at søge i den hellige skrift. Dette er tidligere blevet fremstillet for mig, og jeg tænkte, jeg ville lægge det frem for jer og betone det. Vi kan ikke være tjent med, at vore unge læser værdiløs litteratur. De behøver bøger, der er til velsignelse (548) for sind og sjæl. Vi tager disse ting alt for let vort folk bør derfor blive bekendt med, hvad jeg siger derom.

(548)  Jeg tror ikke; jeg vil få flere vidnesbyrd til vort folk. Vore mænd med sikkert, pålideligt omdømme ved, hvad der er godt m.h.t. værkets forædling og udvikling. Men de behøver med Guds kærlighed i deres hjerter at trænge dybere og dybere ind i studiet af de ting, som hører Guds Rige til. Jeg er meget interesseret i, at vore unge mennesker får den passende slags læsning; så vil også de ældre få det. Vi må have vore øjne åbne for sandhedens religiøse tiltrækningskraft. Vort sind og vor hjerne må være åbne for Guds Ords sandheder. Satan kommer, når menneskene ikke er på vagt. Vi må ikke være tilfreds med, at advarselsbudskabet een gang er blevet fremholdt. Vi må fremholde det gang på gang.

(548)  Vi kunne begynde et læsekursus så yderst interessant, at det ville tiltrække og øve indflydelse på mange tankesind. Hvis jeg blev befriet for andet arbejde, ville jeg med glæde hjælpe til med at fremstille bøger for de unge.

(548)  Der er et arbejde, som burde udføres for de unge, hvorved deres sind ville blive påvirket og formet af Guds helliggørende sandhed. Det er mit inderlige ønske for vore unge, at de må forstå den sande betydning af retfærdiggørelse ved tro og den karakterens fuldkommenhed, som vil berede dem til evigt liv. Jeg venter ikke at leve længe, og jeg efterlader dette budskab til de unge, for at de må opnå det mål, de har sat sig.

(548)  Jeg formaner mine brødre til at opmuntre de unge til at sætte Guds dyrebare nåde uendelig højt. Arbejd for og bed stadig om, at de må forstå, hvor kostbar den sande religion er. Fremhold velsignelsen af og det tiltrækkende ved hellighed og Guds nåde. Jeg har følt en byrde for dette, fordi jeg ved, det er blevet forsømt.

(548)  Jeg har ingen sikkerhed for, at mit liv skal vare ret længe, men jeg føler, at jeg er antaget af Herren. Han ved, hvor meget jeg har lidt, når jeg har været vidne til den lave standard, som såkaldte (549) kristne har levet efter i åndelig henseende. Jeg har følt at det er meget vigtigt, at sandheden skulle blive åbenbaret i mit liv, og at mit vidnesbyrd skulle nå ud til menigheden. Jeg ønsker at I skal gøre alt, hvad I kan, for at mine skrifter må komme vort folk i fremmede lande i hænde.

(549)  Fortæl de unge, at de har haft mange åndelige fordele. Gud ønsker, at de skal gøre alvorlige bestræbelser for at få sandheden ud til folk. Det står for mig som min særskilte pligt at sige disse ting. — The Review and Herald, 15. april, 1915.