Vigtigheden af uddannelse

(82)  (82) Det egentlige formål med uddannelse bør overvejes omhyggeligt. Gud har instrueret enhver med evner og kræfter, at dette må gives tilbage til ham med renter. Alle gaver som er tilstået os, skal bruges til det yderste. Han forlanger at enhver af os opelsker vore kræfter, og opnår de højest mulige nyttige evner, så vi kan gøre et ædelt arbejde for Gud, og velsigne menneskeheden. Alle talenter som vi besidder, om det er den mentale rumlighed, penge eller indflydelse, er det Guds, så at vi kan sige sammen med David: »Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen hånd har vi givet dig det.« ret

(82)  Kære unge, hvad er jeres mål og hensigten med jeres liv? Stræber I efter at få en uddannelse, for at I kan skabe jer et navn og en stilling i verden? Nærer I, i al hemmelighed ønsket om en skønne dag at stå på den intellektuelle storheds tinde eller at i skal komme til at sidde i rådslående og lovgivende forsamlinger og hjælpe til med at give landet love? Der er intet forkert i en sådan stræben. I vil alle kunne nå jeres mål. I skal ikke være tilfredse med et lavt mål. Sigt højt og anstreng jer til det yderste for at nå frem. ret

(82)  Herrens frygt er grundvolden for al sand storhed. Ærlighed, uafviselig ærlighed, er det princip, som i skal tage med jer under alle livets forhold, tag jeres religion med jer på skolen i pensionatet, ja i alle jeres foretagender. Det vigtigste spørgsmål for jer alle er nu, hvorledes I skal vælge og fuldstændiggøre jeres studier, så at I kan beholde en ubesmittet kristelig karakters fasthed og renhed, idet I undertrykker alle timelige krav og interesser til fordel for Kristi evangeliums højere krav. I må nu bygge jeres karakter således, som I senere vil ønske at den skal være, og forholde jer over for samfundet og livet på en sådan måde, at det kan svare til Guds hensigt med jeres skabelse. Som Kristi disciple er I ikke (83) udelukkede fra at beskæftige jer med verdslige foretagender; men I skal tage jeres religion med eder. I må aldrig, hvad arbejde I end måtte berede jer til at tage fat på, huse den tanke, at I ikke kan blive fremgangsrige deri uden at slå af på principperne. ret

(83)  Støttet til religiøse principper kan I nå til en hvilken som helst højde, I selv vil. Det ville glæde os at se jer nå den ædle højde, som Gud har bestemt, at I skulle nå. Jesus elsker den dyrebare ungdom, og det behager ham ikke at se den vokse op med ukultiverede og uudviklede talenter. De må blive stærke mennesker med faste principper, skikkede til at få store ansvar betroet, og med dette for øje må de på ærlig vis anspænde enhver nerve. ret

(83)  Begå aldrig den store forbrydelse, som det er at misbruge den kraft Gud har givet eder, så at I gør det onde og ødelægger andre. Der findes begavede mennesker, som bruger deres evner til at sprede moralsk ødelæggelse og fordærvelse; men de sår alle en sæd, der vil give en høst som de ikke vil være stolte over at høste. Det er frygteligt at bruge de evner Gud har givet, på en sådan måde, at de spreder ulykke og fordærvelse over samfundet i stedet for velsignelse. Det er også forfærdeligt at indpakke de talenter, der er blevet os betroet, i et stykke klæde, og skjule det for verden, for det er det samme som at kaste livets krone bort. Gud gør krav på vor tjeneste. Der er ansvar som enhver må bære, og vi opfylder kun livets store hensigt, når vi helt og holdent påtager os vore ansvar og udfører dem på en pligtopfyldende og samvittighedsfuld måde. ret

(83)  Den vise mand siger: tænk på din skaber i ungdommens dage. I må dog ikke et øjeblik mene, at religionen vil gøre jer bedrøvede og tungsindige og vil hindre jer i at gøre fremskridt. Kristi religion hverken tilintetgør eller svækker en eneste evne. Den umuliggør ikke på nogen måde, at I kan nyde enhver sand glæde; den er ikke bestemt til at skulle svække jeres interesser i livet eller gøre jer ligegyldige over for venners og samfundets krav: den klæder ikke livet i sækkelærred thi vort liv skal ikke være fyldt med dybe suk og klager. Nej, nej; de, for hvem Gud i et og alt står som den første, den sidste og den (84) bedste er de lykkeligste mennesker i verden. Smil og solskin er ikke forvist fra deres ansigter. Den, som modtager religionen, bliver ikke grov rå, uordentlig og uhøflig; tværtimod vil den højne og forædle ham give ham en finere smag, helliggøre hans dømmekraft og gøre ham skikket til at være i de himmelske engles selskab og få adgang til det hjem som Jesus er gået bort for at berede. ret

(84)  Lad os aldrig tabe den kendsgerning af syne, at Jesus er kilden til al glæde. Han har ikke behag i menneskelige væseners elendighed, men elsker at se dem glade. Der er mange ting som de kristne kan glæde sig over, og de kan med usvigelig nøjagtighed afgøre hvilke fornøjelser, der er tilladelige og gode. De kan tage del i de fornøjelser, der ikke vil ødelægge sindet eller nedværdige sjælen, og som ikke vil skuffe og give en sørgelig eftervirkning, der ødelægger selvagtelsen og gør en mindre nyttig. Om de kan tage Jesus med sig og bibeholde en bønnens ånd, kan de føle sig helt sikre. ret

(84)  Salmisten siger: »Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.« Som uddannende magt er bibel uden sammenligning. Ingen videnskabelige værker egner sig så godt til at udvikle sindet, som at betragte de store og vitale sandheder og praktiske lektier i Bibelen. Der er aldrig før blevet trykt bøger som er så velberegnet med åndskraft. Hvis de største intelligente mennesker ikke ledes af Guds ord, i deres ransagelser, så farer de vil; de kan ikke begribe Skaberen eller hans værker. Men sæt sindet til at gribe og udmåle den evige sandhed, mobilisere den til at udforske sandhedens juveler i Guds ords rige mine, og det vil aldrig blive forklejnet eller svækket, som når der dvæle ved verdslige emner. ret

(84)  Bibelen er den mest belærende og vidtfavnende beretning som nogen sinde er givet verden. Dens hellige sider indeholder den eneste autentiske udlæggelse af skabelsen. Her beskuer vi den kraft der »strækker himlene ud, og lægger jordens grundvolde.« Her har vi en sandfærdig (85) beretning om menneskeslægten, en uspoleret beretning fra menneskers fordomme eller menneskelig stolthed. ret

(85)  I Guds ord finder vi emner til de dybeste tanker; dens sandheder vækker den mest ophøjede stræben. Her har vi samfund med patriarker og profeter, og lytter den Eviges stemme, idet han taler med mennesker. Her ses det at englene med undren betragter Guds søn, idet han ydmygede sig selv for at blive vor erstatning og sikkerhed, for at hamle egenhændigt op med mørkets magter, og vinde sejr for vor skyld. ret

(85)  Vore unge har den dyrebare bibel; og hvis alle deres planer og mål prøves i de hellige skrifter, vil de ledes ind på sikre stier. Her kan vi lære hvad Gud forventer af at være dannet i hans billede. Her kan vi lære at forbedre det nuværende liv, og hvordan vi sikrer os det fremtidige liv. Ingen anden bog kan besvare sindets spørgsmål, og hjertets længsel. Ved at give agt på Guds ords lære, rejser mennesker sig fra uvidenhedens og fordærvets dybeste dybder for at blive Guds sønner, fæller med syndfrie engle. ret

(85)  Jo mere sindet dvæler ved disse emner, des mere vil det kunne ses hvad de samme principper gør gennem naturlige og åndelige ting. Der er harmoni mellem naturen og kristendommen; for begge har den samme Ophavsmand. Naturens bog og åbenbaringens bog indikerer det samme guddommelige sinds værk. Der er lektier at lære i naturen; og der er dybe, alvorlige og helt betydningsfulde lektier at lære fra Guds bog. ret

(85)  Unge venner, Herrens frygt er grundlaget for al fremgang; den er visdoms begyndelse. Jeres himmelske Fader har krav på eder, thi uden anmodning eller fortjeneste fra jeres side giver han jer af sit forsyns rige gaver og ydermere har han givet jer hele himmelen i en gave: Hans elskede Søn. Til gengæld for denne uendelige gave, kræver han villig lydighed af eder. Idet I er købt (86) med Guds søns kostelige blod kræver han, at I på rette måde gør brug af de privilegier, som I nyder godt af. Jeres sjælelige og moralske kraft er Guds gaver, talenter som er blevet betroet eder, for at I på en forstandig måde skal udvikle dem, og I har ikke lov til at lade dem ligge i dvale af mangel på passende udvikling eller at blive forkrøblede og hæmmede ved uvirksomhed. Det er jer, der skal bestemme, om I vil bære de store ansvar, som hviler på jer, med troskab eller ej, samt om jeres bestræbelser skal blive et udtryk for det bedste i formår at præstere. ret

(86)  Vi lever i de sidste dages farefulde tid. Hele himmelen er interesseret i jeres karakterudvikling. Der er blevet truffet alle forholdsregler, for at I efter at have undsluppet fordærvelse i verden som har sin grund i begær, skal få del i Guddommelig natur. Menneskene er ikke blevet efterladt alene for i deres egen svage kraft at skulle sejre over det ondes magt. Der er hjælp ved hånden, og den vil blive givet til enhver sjæl, som virkelig ønsker den. Guds engle, som stiger op og ned ad den stige, som Jakob så i sit syn, vil hjælpe enhver, der ønsker at stige op til Guds højeste himmel. De beskytter Guds folk og lægger mærke til, hvorledes hvert enkelt skridt bliver taget. De, som stiger op ad denne skinnende vej vil blive belønnede; de vil indgå til deres Herres glæde. ret

(86)  Vigigheden af uddannelse
For Daniel var Herrens frygt begyndelse på visdom. Han blev sat i en stilling hvor fristelsen var stærk. I kongens sale var der udskejelser til alle sider; selviske tilfredsstillelse, stille appetitten, umådeholden og frådseri hørte til hverdagens orden. Daniel kunne slutte sig til hoffets svækkende og fordærvende skikke, eller han kunne modstå den indflydelse som trak nedad. Han valgte den sidstnævnte kurs. Han satte sig for i sit hjerte at han ikke vil fordærves af syndig hengivenhed, som han kom i kontakt med, uanset konsekvenserne deraf. Han ville endog ikke besmitte sig selv med kongens mand, eller med den vin han drak. Herren var tilfreds med (87) den måde Daniel gjorde det på. Han var højt elsket og æret i himlen; og visdommens Gud gav ham dygtige evner til kaldæernes undervisning, og forståelse i alle visioner og drømme. ret

(87)  Hvis de studerende som går på vor højere skoler ville stå fast, og vedholde renhed, hvis de ikke vil omgås med dem, der vandrer på syndens stier, eller fortrylles af deres samfund, ville de ligesom Daniel nyde Guds gunst. Hvis de ville aflægge sig unødige fornøjelser og eftergivenhed for appetitten, ville deres sind være klare til at jagte kundskaber. Derved vil de få en moralsk kraft så de er urokkelige når de angribes af fristelse. Der er en stadig kamp som altid er parat til at modstå ondt; men det betaler sig at få en sejr efter den anden over selvet og over mørkets kræfter. Og hvis de unge forsøges og prøves, ligesom Daniel, hvilken ære kan de genspejle til Gud ved at holde fast på det rigtige. ret

(87)  En pletfri karakter er ligeså dyrebar som Ofirs guld. Uden en ren og ubesmittet dydighed, kan ingen nogensinde oprejse en ærværdig berømmelse. Men en ædel stræben og kærlighed for retfærdighed kan ikke arves. Karakteren kan ikke købes; den må dannes ved hårde anstrengelser til at modstå fristelse. At danne en rigtig karakter er et livslangt arbejde, og er afkastet af bønnelig meditation forenet med et stort forsæt. Den fortrinlige karakter som du må have, må være resultatet af dine egne anstrengelser. Venner må opmuntre jer, men de kan ikke arbejde for jer. Ønsker, sukke og drømme vil aldrig gøre jer noget stort eller godt. I må klatre. Bind op om jeres sinds lænder, og gå og arbejd med alle jeres viljes stærke kræfter. Det er den kloge udnyttelse af jeres anledninger, opelske af jeres Gudsgivne talenter, som vil gøre jer til mænd og kvinder som Gud anerkender, og en velsignelse for samfundet. Lad jeres standard være høj, og med utæmmelig energi, få det meste ud af jeres talenter og anledninger, og presse frem til mærkestedet. ret

(88)  (88) Vil vore unge tænke over at de har kampe at kæmpe? Satan og hans hære stiller sig op imod dem, og de har ikke den erfaring, som de mere modne har fået. ret

(88)  Satan har et intens had til Kristus, og indkøbet for hans blod, og han arbejder med al uretfærdighedens bedrageri. Han forsøger med alle kunster at indskrive den unge under hans banner; og han bruger dem som sine agenter der antyder tvivl om Bibelen. Når et tvivlens frø sås, giver Stan næring til det, indtil det giver en overmådelig høst. Hvis han kan rokke ved en af de unge med hensyn til skriften, vil denne ikke ophøre med at arbejde, indtil andre menneskesind er gennemsyret af samme skepsis. ret

(88)  Dem som gemmer på tvivl vi prale af deres selvstændige tanker; men de er langt fra at få den ægte uafhængighed. Deres sind er fyldt med slaveagtig frygt, for at en lige så svag og overfladisk som de selv skal latterliggøre dem med. Dette er svaghed, og slaveri mod den største tyran. Sand frihed og uafhængighed findes i Guds tjeneste. Hans tjeneste vil ikke sætte begrænsninger på jer, som ikke vil begrænse jeres lykke. Efterkommer du hans krav vil du finde en fred, tilfredshed og nydelse som du aldrig har haft på den vildfarne og syndens sti. Eftersøg den naturlige af frihed som du ønsker. Er det Guds sønners frihed, at være frie i Kristus Jesus? eller kalder du selvisk føjelig af nedrige lidenskaber for frihed? En sådan frihed fører en høst med sig, som du angrer; det er den grusomste trældom. ret

(88)  Sindets sande selvstændighed er ikke hårdnakkethed. Det leder de unge til at danne deres meninger på Guds ord, uanset hvad andre siger eller gør. Hvis de er i en gruppe af ikke-troende, ateister eller hedninger vil det lede dem til at anerkende og forsvare deres tro på evangeliets sandheder i modsætning til deres ugudelige kammeraters urimelig indvendinger og vittigheder. Hvis de er hos dem, som mener det er en dyd at fremvise bekendende kristnes fejl og så håne (89) religion, moralitet og dydighed, vil sindets virkelige selvstændighed lede dem venlig, og dog frimodigt til at vise at deres latterliggørelse er en dårlig erstatning for sunde argumenter. Det vil sætte dem i stand til at se ud over den smålige kritik mod den, der påvirker ham, Guds og menneskets fjende, og til at modstå ham i form af hans agent. ret

(89)  Rejs jer for Jesus, unge venner, og Jesus vil i jeres trængende stund stå op for jer. »Ved deres frugter skal I kende dem.« Hverken Gud eller Satan kontrollerer sindet; og livet viser så klart at ingen behøver at gå fejl af den kraft I skal alliere jer med. Enhver har indflydelse for enten godt eller for ondt. Er jeres indflydelse på Kristi side eller på Satans? Dem som vender sig bort fra synd tilskriver Almægtiges kraft det, som de foretrækker. Den atmosfære som omgiver dem er ikke af jorden. Ved den tavse kraft fra et velordnet liv og en gudfrygtig omgang, kan de præsentere verden for Jesus. De kan genspejle himlens lys, og vinde sjæle til Kristus. ret

(89)  Jeg er glad for at vi har instrukser hvor de unge kan adskilles fra den fordærvende indflydelse der hersker på nutidens skoler. Vore brødre og søstre bør være taknemmelige for at vore højskoler i Guds forsyn er blevet oprettet, og bør stå parat til at støtte dem med deres midler. Al indflydelse bør udnyttes til at uddanne de unge og højne deres moral. De bør oplæres til at få moralsk mod til at modstå moralfordærvelsens tidevande i denne degenerede tidsalder. Med fast greb på guddommelig kraft, kan de stå i samfundet og forme og danne, frem for at blive formet efter verdens model. ret

(89)  Der er ikke noget vigtigere arbejde end at uddanne vore unge rigtigt. Vi må passe på dem, slå Satan tilbage, så han ikke skal tage dem ud af vore arme. Når de unge kommer til vore højere skoler, skal de ikke føle at de er kommet blandt fremmede, som ikke sørger for deres sjæle. Der bør være fædre og mødre i (90) Israel som vil våge for deres sjæle, som om de skal aflægge regnskab. Brødre og søstre, hold ikke jer selv på afstand fra disse kære unge, som om I ikke har nogen særlig bekymring eller ansvar for dem. I som længe har bekendt jer til at være kristne har et arbejde at gøre, og tålmodigt og venligt lede dem på den rette vej. I bør vise dem, at I elsker dem fordi de er yngre medlemmer af Herrens familie, købt for Hans blod. ret

(90)  Samfundets fremtid vil afgøres af de unge i dag. Satan anstrenger sig alvorligt og udholdende for at fordærve enhver ung persons sind, og fornedre hans karakter; og skal vi, som har mere erfaring blot stå som tilskuere, og se ham udrette hans mål uden forhindringer? Lad os stå på vor post som parate mænd, der arbejder for disse unge, og hold dem ved Guds hjælp tilbage fra fordærvelsens faldgrube. I lignelsen hvor mændene sov, såede fjenden rajgræs; og når I, mine brødre og søstre, ikke er klar over hans arbejde, samler han en hær af unge under sit banner; og han jubler, for gennem dem fører han sin krig imod Gud. ret

(90)  Lærerne på vore skoler har et tungt ansvar at bære. De må være det i ord og karakter, som de ønsker at deres studerende skal være, - mænd og kvinder som frygter Gud og udvirker retfærdighed. Hvis de selv kender til vejen, kan de oplære de unge til at vandre på den. De vil ikke kun uddanne dem i videnskaber, men oplære dem til moralsk selvstændighed, og arbejde for Jesus, og tage byrderne for hans sag op. ret

(90)  Lærere, hvilke anledninger har I dog ikke! Hvilket privilegium er inden for jeres rækkevidde, at forme de unges sind og karakter, som I har i jeres varetægt! Hvilken glæde vil det være for jer at møde dem omkring den store hvide trone, og vide at I har gjort hvad I kan gøre for at udruste dem til evigt liv! Hvis jeres arbejde står prøven på den store dag, hvilken liflig musik vil så komme I jeres ører, med Mesterens velsignelse: (91) »Vel gjort, gode og tro tjener; gå ind til din Herres glæde.« ret

(91)  På den store høstmark er der et stort arbejde for alle, og dem som undlader at gøre det de kan, vil findes skyldig over for Gud. Lad os arbejde for tid og for evighed. Lad os arbejde for de unge med alle de kræfter Gud har betroet os, og han vil velsigne vore velrettede anstrengelser. Vor Frelser længes efter at frelse den unge. Han vil fryde sig over at se dem omkring sin trone iklædt pletfrie klæder af sin retfærdighed. Han venter på at sætte livets krone på deres hoveder, og høre deres glade stemmer forene sig i den ære og herlighed og majestæt der tilkommer Gud og Lammet i sejrssangen der skal genlyde igen og igen udover himlens sale.— The Review and Herald, 19., 26. august, 1884. ret

næste kapitel