Kristus forrådes

(208)  Jeg blev ført ned til den tid hvor Jesus spiste påskelåltid med Sine disciple. Satan havde bedraget Judas og fået ham til at tro at han var en af Kristi sande disciple; men hans hjerte har altid været kødeligt. Han havde set Jesu mægtige gerninger, han havde været sammen med Ham i Hans forkyndertjeneste, og havde givet efter for de overmægtige beviser på at Han var Messias; men Judas var nøjeregnende og ærgerrig, han elskede penge. Han beklagede sig vredt over den kostbare salve der blev udgydt over Jesus. ret

(208)  Maria elskede sin Herre. Han havde tilgivet hendes synder, som der var mange af, og havde oprejst hendes højtelskede bror fra døden, og hun følte at intet var for dyrebart at give til Jesus. Jo mere dyrebar salven var, des bedre kunne hun udtrykke sin taknemmelighed mod sin Frelser, ved at hellige den til Ham. ret

(208)  Som undskyldning for sin ærgerrighed, sagde Judas at salven kunne være solgt og givet til de fattige. Men det var ikke fordi han bekymrede sig for den fattige, for han var selvisk, og brugte det ofte på sig selv, som var betroet i hans varetægt at give de fattige. Judas var uopmærksom på bekvemmeligheder endog på Jesu mangler, og undskyldte sin ærgerrighed ofte gik på de fattige. Denne generøsitet fra Marias side var den mest skærende dadel mod hans ærgerrighed. Vejen var beredt til at Satan kunne fristes og hurtig tage imod Judas hjerte. ret

(209)  Jødernes præster og herskere hadede Jesus, men skarerne trængtes for at lytte til Hans visdomsord og var vidne til Hans mægtige gerninger. Folket blev oprørt med dyb interesse og fulgte Jesus ivrigt for at høre denne forunderlige Lærers instruktioner. Mange af herskerne troede på Ham, men turde ikke bekende deres tro for at ikke blive smidt ud af synagogen. Præsterne og de ældste besluttede at noget måtte gøres for at drage folks opmærksomhed væk fra Jesus. De frygtede at alle mænd ville tro på Ham. De kunne ikke se nogen sikkerhed for sig selv. De kan miste deres position eller dræbe Jesus. Og efter at de har dræbt Ham, er der stadig dem som var levende mindesmærker om Hans magt. ret

(209)  Jesus oprejste Lazarus fra døde, og de frygtede at hvis de dræbte Jesus, ville Lazarus være vidne om Hans mægtige kraft. Folk flokkes for at se ham som blev oprejst fra døde, og herskerne besluttede at også dræbe Lazarus, og dæmpe folks spænding. Så vil de vende folket til menneskers traditioner og lære, til dild, mynte og kommen, og få indflydelse over dem igen. De blev enige om at tage Jesus når Han var alene, for hvis de prøvede at tage Ham i skaren, når folk var helt interesseret i Ham, ville de blive stenet. ret

(209)  Judas vidste hvor ivrige de var efter at få Jesus og gav sig til at forråde Ham til ypperstepræsterne og de ældste for nogle få sølvpenge. Hans kærlighed til penge fik ham med på at forråde sin Herre til Hans bitreste fjenders hænder. Satan arbejde direkte gennem Judas, og midt I din sidste nadvers slående sceneri opfandt forræderen planer hvorved hans Mester kunne forrådes. Jesus fortalt sorrigt Sine disciple at de alle ville vil anstødes af Ham den nat. Men Peter forsikrede ivrigt at selvom andre ville anstødes af Ham, så ville han ikke tage anstød. Jesus sagde til Peter: »Simon, Simon! se, Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.« Lukas 22,31. 32. ret

(210)  I haven Jeg beskuede Jesus i haven sammen med Sine disciple. Han bad i dyb sorg dem at våge og bede, for at de ikke skulle falde i fristelse. Han vidste at deres tro skulle prøves og de blev skuffede i deres håb, og at de ville få brug for al den kraft som de kunne få ved nøje overvågning og inderlig bøn. Jesus bad med stærke råb og gråd: »Fader, om du vil, så tag denne kalk fra mig! dog ske ikke min vilje, men din!« Lukas 22,42. Guds Søn bad i pine. Store bloddråber samlede sig på Hans ansigt og faldt til jorden. Englene svævede om stedet, var vidne til sceneriet, men kun én fik lov at gå og styrke Guds Søn i Sin pinsel. Der var ingen glæde i himlen. Englene kastede deres kroner og harper fra sig og overvågede Jesus i tavshed, med den største interesse. De ønskede at omgive Guds søn, men det tillod befalingsenglen dem ikke, for at de ikke skulle befri Ham, da de så Hans forråderi; for planen var blevet lagt, og den måtte fuldbyrdes. ret

(210)  Efter at Jesus havde bedt, gik Han hen til Hans disciple, men de sov. I den skæbnesvangre time fik han hverken sympati eller bønner, endog ikke fra Sine disciple. For kort tid siden var Peter så ivrig, men sov tungt. Jesus mindede ham om hans udtrykkelige erklæringer og sagde: »Så kunne I da ikke våge én time med mig!« Matthæus 26,40. Guds Søn bad tre gange i pinsler. ret

(211)  Judas forråder Jesus
Så viste Judas sig med sin flok af bevæbnede mænd. Han nærmede sig Sin Mester som sædvanligt, og hilste ham. Flokken omgav Jesus; men der viste Han Sin guddommelige kraft, da Han sagde. »Hvem søger I?« »Her er jeg.« De faldt tilbage til jorden. Jesus stillede dette spørgsmål så de kunne bevidne Hans kraft og få bevis for at Han kunne befri Sig selv fra deres hænder hvis Han ville. ret

(211)  Da disciplene så de så skaren med deres stave og svær håbede de så småt at de faldt så hurtigt. Da de rejste sig igen og omgav Guds Søn, drog Peter sit sværd og slog en af ypperstepræstens tjenere og skar et øre af. Jesus bad ham at sætte sværdet tilbage, og sagde: »Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle?« Matthæus 26,53. Jeg så at da disse ord blev sagt, lyste englenes ansigter op med håb. Her ønskede de at omgive deres Befalingsmand og sprede denne vrede skare. Men satte sig bedrøvet ned da Jesus tilføjede: »Men hvordan skulle så de skriftord gå i opfyldelse, der siger, at således skal det ske?« Matthæus 26,54. Disciplenes hjerter sank også i fortvivlelse og bitter skuffelse, da Jesus lod sig føre bort af Sine fjender. ret

(211)  Disciplene frygtede for deres egne liv, og de svigtede Ham alle og flygtede. Jesus blev alene overladt i den morderiske skares hænder. Oh, hvilken sejr havde Satan da! Og hvilken bedrøvelse og sorg hos Guds engle! Mange kompagnier af hellige engle, hver med sin høje befalingsengel som overhoved, blev sendt for at bevidne sceneriet. De skulle skrive alle forhånelser og grusomhedder der blev påført Guds Søn, og skrive al den lidelseskval som Jesus skulle lide ned, for alle de mænd der tog del i dette sceneri skal kunne se det hele igen i sin levende karakter. ret

næste kapitel