Helligdommen

(375)  Skriftstedet som, frem for andre, ligger både fundamentet og central søjle for adventtroens var erklæringen: »2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen!« Daniel 8,14. Dette har været velkendte ord for alle troende for Herrens komme. Tusindvis læber har gentaget denne profeti med glæde som feltråb for deres tro. Alle følte at de begivenheder der kunne ses, forstærkede deres klareste forventninger og mest velnærede håb. Disse profetiske dage er blevet vist skal slutte i efteråret 1844. Af hele den kristne verden, fremholdt adventister at jorden eller en del af den, var helligdommen, og renselsen af den var jordens renselse af ild på den sidste store dag. Dette forstod de ville finde sted ved Kristi genkomst. Således var konklusionen at Kristus ville vende tilbage til jorden i 1844. ret

(375)  Men da det fastsatte tidspunkt kom, viste Herren sig ikke. De troende vidste at Guds ord ikke kunne svigte, deres fortolkning af profetien kunne måske fejle; men hvor var fejlen? Mange løste den vanskelige knude overilet ved at fornægte at de 2300 dage sluttede i 1844. Der kunne ikke gives forklaring på dette standpunkt, uden at Kristus ikke var kommet på det forventede tidspunkt. De diskuterede at hvis de profetiske dage sluttede i 1844, ville Kristus så være kommet for at rense helligdommen ved jordens renselse med ild; og eftersom Han ikke var kommet, så kunne dagene ikke være afsluttet. ret

(376)  De fleste Adventister opgav deres tidligere beregninger af de profetiske perioder, og fornægtede således rigtigheden af den bevægelse der var baseret deri, nogle få ville ikke aflægge trospunkterne og erfaringen der blev understøttet af Bibelen og af Guds Ånds særlige vidne. De troede at de havde taget sunde fortolkingsprincipper med i deres bibelstudier, og at det var deres pligt at fastholde de sandheder de allerede havde fået, og fortsætte med den samme måde at studere Bibelen på. Med alvorlig bøn gav de deres synpunkter liv, og studere Skrifterne, og opdagede deres fejltagelse. Da de ikke kunne se det forkerte i deres forklaring af profetiske perioder, blev de ledt til at ransage helligdomstemaet nøjere. ret

(376)  Jordisk og himmelsk helligdom
Fra deres undersøgelser lærte de at den jordiske helligdom, som Moses byggede på Guds befalling efter det mønster han blev vist på bjerget, var »et sindbillede på den nuværende tid, og svarende dertil frembæres der både ublodige og blodige ofre«; at dens to hellige steder var »at afbillederne af den himmelske«; da Kristus, vor store Ypperstepræst, er »tjener ved helligdommen, det sande tabernakel, som Herren selv og ikke et menneske har rejst«; at »Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er et billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds åsyn til bedste for os.« Hebræerne 9,9. 23; 8,2; Hebræerne 9,24. ret

(377)  Helligdommen i himlen, hvor Jesus gør tjeneste for vor skyld, er det store forbillede, som helligdommen Moses byggede kopierede. Idet helligdommen på jorden har to afdelinger, så har det hellige og allerhelligste, to hellige steder i helligdommen i himlen. Og arken indeholder Guds lov, røgelsesalteret, og andre tjenestelige instrumenter findes i helligdomme her nede, har også sin modpart i helligdommen deroppe. Det hellige syn som apostlen Johannes fik lov at indtage himlen, og her beskuede han lysestagen og røgelsesalteret, og da »Guds tempel blev åbnet,« så han også »Hans testaments ark.« Åbenbaringen 4,5; 8,3; Åbenbaringen 11,19. ret

(377)  Dem som søgte efter sandheden fandt ubestridelige beviser for en helligdoms eksistens i himlen. Moses gjorde den jordiske efter et mønster som blev vist ham. Paulus erklærede at det forbilelde var sandt som er i himlen. (Hebræerne 8,2. 5.) Johannes bevidnede at han så den i himlen. ret

(377)  Ved afslutningen af de 2300 dage, i 1844, havde der ikke eksisteret nogen helligdom på jorden i mange hundrede år; derfor måtte helligdommen i himlen komme til syne med erklæringen: »2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen!« Men hvordan kunne helligdommen i himlen behøve renselse? Vender vi os til Bibelen, lærer den bibelstuderende at renselsen ikke var fjernelse af fysiske urenheder, for det skulle udføres med blod, og derfor måtte der være en renselse fra synd. Sådan siger apostlen: »Så er det da nødvendigt, at afbillederne af den himmelske helligdom renses på denne måde [dyreblod], men at selve den himmelske helligdom renses ved bedre ofre end disse[endog med Kristi dyrebare blod].« Hebræerne 9,23. ret

(378)  For at vide mere om den renselse profetien peger på, er det nødvendigt at forstå tjenesten i den himmelske helligdom. Dette kan kun læres ved at forstå den jordiske helligdoms tjeneste; for Paulus erklærer at præsterne som gjorde tjeneste der, »er et afbillede og en skygge af den himmelske.« Hebræerne 8,5. ret

(378)  Renselsen af helligdommen
Da folks synder blev overført i gammel tid, symbolsk, til den jordiske helligdom ved syndofferets blod, ligeså skal vore synder, faktisk overføres til den himmelske helligdom ved Kristi blod. Og ligesom den symbolske renselse af det jordiske blev udrettet ved at fjerne synderne den var forurenet med, ligeså udrettes den nuværende renselse i den himmelske helligdom ved at fjerne, eller udslette de synder som står nedskrevet. Dette nødvendiggører en undersøgelse af optegnelsesbøgerne for at afgøre hvem, ved syndsanger og tro på Kristus, er berettiget til Hans forsoningsgaver. Renselsen af helligdommen involverer således et undersøgende domsarbejde. Dette arbejde må udføres forud for Kristi komme, for at genløse Sit folk; for når Han kommer, er Hans løn hos Ham og giver enhver efter sine gerninger. (Åbenbaringen 22,12.) ret

(378)  Således så dem som fulgte det større lys i det profetiske ord, i stedet for at komme til jorden ved de 2300 dages afslutning i 1844, så gik Kristus ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom, over for Guds nærhed, for at udføre forsoningens afsluttende arbejde, forud for Hans komme. ret

næste kapitel