Genløsningens historie kapitel 54. Fra side 379 | ren side tilbage |
(379) Da Kristus gik ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom for at udføre det afsluttende forsoningsarbejde, overdrog han til sine tjenere at give verden det sidste nådesbudskab. Sådan er den tredje engels advarsel i Åbenbaringen 14. Straks efter fulgte dens proklamation, Menneskesønnen ses ved profeten komme i herlighed for at høste jordens høst. ret (379) Som det er forudsagt i Bibelen, begyndte Kristi tjeneste i det allerhelligste i slutningen af de profetiske dage i 1844. Til denne tid bruger Åbenbarern disse ord: »Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel.« Åbenbaringen 11,19. Guds pagts ark står i anden afdeling af helligdommen. Da Kristus gik derind, for at tjene for syndernes skyld, blev det indre tempel åbnet, og Guds ark kom til syne. For dem som i tro beskuer Frelseren, i hans forbønsarbejde, åbenbares Guds majestæt og magt. Efterhånden som Hans herlighedstog opfyldte templet, spredtes lyset fra det allerhelligste over Hans ventende folk på jorden. ret (379) De fulgte i tro deres Ypperstepræst, fra det hellige til det allerhelligste, og så Ham trygle Sit blod frem for Guds ark. Inden i arken er Faderes lov, den samme som blev talt af Gud Selv iblandt Sinajs torden, og skrevet ved Sin egen finger på stentavlerne. Ingen af buddene er blevet annulleret; ikke et komma eller tøddel er blevet ændret. Da Gud gav Moses en kopi af Hans lov, bevarede Han den store original i helligdommen deroppe. Skrives dets hellige forskrifter ned, finder den sandhedssøgende, lige midt i tibudsloven, det fjerde bud, som det blev proklameret første gang: »Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig! I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede inden dine porte. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den.« 2. Mos. 20,8-11. ret (380) Guds Ånd indprentede disse studerende med Sit Ord. De blev overbevist om at de havde overtrådt det fjerde bud i uvidenhed, ved at ignorere Skaberens hviledag. De begyndte at undersøge begrundelserne for at overholde ugens første dag i stedet for den dag Gud havde helliget. De kunne finde belæg i skrifterne for at det fjerde bud var blevet ophævet, eller at Sabbatten var blevet ændret; den velsignelse som først helligede den syvende dag, var aldrig blevet fjernet. De søgte ærligt for at kende og gøre Guds vilje, og nu, da de så sig selv som overtrædere af Hans lov, fyldte sorg deres hjerter. De havde tidligere tilkendegjort deres loyalitet mod Gud, ved at holde Hans Sabbat hellig. ret (380) Bestræbelserne var mange og alvorlige for at kuldkaste deres tro. Ingen undlod at se om den jordiske helligdom var et symbol eller mønster på den himmelske, loven som lå i arken på jorden var en præcis udskrift at loven i himlens ark, og skulle sandheden om den himmelske helligdom accepteres indebar det anerkendelse af Guds lovs kraft, og overholdelse af det fjerde buds sabbat. ret (381) Dem som accepterede lyset om Kristi midlergerning og Guds lovs evighed, fandt at dette var sandheder der skulle frem i lyset af det tredje budskab. Englen erklærer: »Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.« Åbenbaringen 14,12 Denne udtalelse stilles i rang som en alvorlig og frygtelig advarsel: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger.« Åbenbaringen 14,9. 10. En fortolkning af de symboler der bruges, var nødvendige for at få dette budskab. Hvad blev der fremstillet ved dyret, billedet og mærket? Også dem som søger efter sandheden vendte sig for at studere profetierne. ret (381) Dyret og dets billede (382) Dyret med sit lam-lignende horn, befaler at »alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal.« Åbenbaringen 13,16. 17. Dette er det mærke som den tredje engel advarer imod. Det er det første dyrs, eller pavedømmets, mærke, og søges således blandt denne magt karakteristiske særpræg. Profeten Daniel erklærer at den Romerske Kirke, symboliseret ved det lille horn, skulle tænke på at ændre tider og love (Daniel 7,25), medens Paulus benævnte det som syndens menneske (2 Tessaloniker 2,3. 4), skal sætte sig selv over Gud. Kun ved at anklage Guds lov kunne pavemagten sætte sig selv over Gud, og ham som forstandsmæssigt holder loven vil give denne magt højeste ære, som har udført denne ændring. ret (382) Det fjerde bud, som Rom vovede at sætte side, er den eneste forskrift i tibudsloven der peger på Gud som Himlenes og Jordens Skaber, og skiller den sande Gud fra alle falske guder. Sabbatten blev indført for at minde skaberværket, og derved lede menneskenes tanker hen på den sande og levende Gud. Det at Hans skabermagt citeres i Skrifterne beviser at Israels Gud er over hedenske guder. Var Sabbatten altid blevet holdt, ville menneskers tanker og hengivenhed ledes til sin Skaber som genstand for ærbødighed og tilbedelse, og der ville aldrig have været nogen afgudstilbeder, ateist eller hedning. ret (383) Den institution der peger på Gud som Skaberen, er et tegn på Hans retmæssige autoritet over de væsener Han har skabt. Ændringen af sabbatten er et tegn, eller mærke på den romerske kirkes autoritet. Dem som vælger at overholde den falske sabbat i stedet for den sande, idet de forstår det fjerde buds krav, hylder derved den kraft som den hviledag er blevet befalet af. ret (383) Et alvorligt budskab (383) Til spørgsmålet om den store kamp, udvikles der to adskilte og modsatrettede klasser sig. Den ene klasse »tilbeder dyret og dets billede, og får dets mærke,« og pådrager sig selv den ærefrygtindgydende dom, som den tredje engel truer med. Den anden klasse, er markant modsat verden, som »holder Guds bud, og Jesu tro.« Åbenbaringen 14,9. 12. ret (383) Sådan var de betydningsfulde sandheder der åbnede sig for dem, der tog imod den tredje engels budskab. Da de så tilbage på deres erfaring fra første proklamation af genkomsten, til tiden var gået i 1844, så de hvordan deres skuffelse blev forklaret, og håb og glæde atter oplivede deres hjerter. Lys fra helligdommen oplyste fortiden, nutiden og fremtiden og de vidste at Gud havde ledt dem ved Sit ufejlbarlige forsyn. Nu forenede de sig i den tredje engels advarsel, med nyt håb og fastere tro. Siden 1844, da profetien om den tredje engels budskab blev opfyldt, er verdens opmærksomhed blev henledt til den sande sabbat, og et stadigt stigende antal vender tilbage for at overholde Guds hellige dag. ret |