Det høje råb

(399)  Jeg så Engle skynde sig ud og ind af himlen, stige ned på jorden, og igen stige op til himlen, forberedte sig til at fuldbyrde en vigtig begivenhed. Så, så jeg en anden mægtig engel hvervet til at stige ned på jorden, forene sin røst med den tredje engel, og hans budskab kom med kraft og styrke. Stor kraft og herlighed blev tildelt englen, og da han var steget ned på jorden, blev jorden oplyst af hans herlighed. Det lys som fulgte med denne engel trængte ind overalt, da råbte han med mægtig og stærk røst: »Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle!« Åbenbaringen 18,2. ret

(399)  Budskabet om Babylons fald, som det gives af den anden engel, gentages og tilføje det fordærv som er kommet ind i kirkerne siden 1844. Denne engels arbejde kommer på rette tidspunkt til at slutte sig til den tredje engels budskabs store arbejde som svulmer op til et højt råb. Og Guds folk beredes således til at stå i fristelsens stund, som de snart vil møde. Jeg så et stort lys hvile over dem, og de forenes til at frygtløst proklamere den tredje engels budskab. ret

(399)  Der blev sendt engle for at hjælpe den mægtige engel fra himlen, og jeg hørte stemmer som kunne høres overalt: »Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.« Åbenbaringen 18,4. 5. Dette budskab lod til at blive tillagt det tredje budskab, slutte sig til, ligesom midnatsråbet sluttede sig til den anden engels budskab i 1844. Guds herlighed hvilede over de tålmodige og afventende hellige, og de gav frygtløst den sidste alvorlige advarsel, proklamerede Babylons fald og kalde Guds flok at drage ud af denne verden, så de kan undfly dens frygtelige dom. ret

(400)  Lyset blev spredt over de ventende, og trængte ind overalt, og dem i kirkerne som havde et lys, som ikke havde hørt og forkastet de tre budskaber, adlød kaldet og forlod de faldne kirker. Mange havde flere års ansvar bag sig, siden budskaberne blev givet, og lyset havde skinnet på den, og de havde mulighed for at vælge liv eller død. Nogle valgte livet og tog standpunkt med dem som ventede på deres Herre og holdt alle Hans bud. Det tredje budskab gør sit arbejde; alle blev prøvet med det, og de dyrebare sjæle blev kaldt ud fra de religiøse organisationer. ret

(400)  En betvingende magt bevægede de oprigtige, medens manifestationen af Guds kraft fik deres ikke-troende slægtninge og venner til at blive bange og betvinge sig, så at de ikke turde forhindre, og havde heller ikke kraft til det, at forhindre dem som mærkede Guds Ånds arbejde over sig. Det sidste kald blev ført helt ned til de fattige slaver; og de gudfrygtige blandt dem brød ud med deres begejstrede glædessange over udsigten over deres lykkelige udfrielse. [Bemærk. – At der vil være slaveri ved genkomsten, gøres klart ved profeten Johannes i Åbenbaringen 6,15.16, med hans livlige beskrivelse af at »alle trælle og frie« kalder på at »bjerge og klipper« skal falde over dem og skjule dem »for hans åsyn, som sidder på tronen.« – Redarktørerne.] Deres mestre kunne ikke bremse dem; de blev tavse af frygt og forbavselse. Mægtige mirakler blev udført, den syge helbredt, og tegn og undere fulgte de troende. Gud var med i arbejdet, og alle de hellige fulgte, uden frygt for konsekvenserne, deres egen samvittigheds overbevisning og forenede sig med dem som holdt alle Guds bud; og de udstød med kraft det tredje budskab. Jeg så at dette budskab vil slutte med kraft og styrke langt højere end midnatsråbet. ret

(401)  Guds tjenere gik, begavet med kraft ovenfra, med oplyste ansigter og skinnende af hellig hellighed, gik frem for at proklamere budskabet fra himlen. Sjæle blev spredt, som var spredt ud over de religiøse organisationer besvarede kaldet, og de dyrebare sjæle blev hastet ud fra de fordømte kirker, ligesom Lot blev forhastet ud af Sodoma før byen blev ødelagt. Guds folk blev styrket ved den fortrinlige herlighed der hvilede over dem i rigt mål og forberedte dem til at holde ud i fristelsens stund. Overalt hørte jeg en skares stemmer sige: »Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.« Åb.14,12 ret

næste kapitel