Tiden for Jakobs-trængslen

(406)  Jeg så at de hellige efterlod byerne og landsbyerne, og samles i grupper, og levede på afsidesliggende steder. Engle gav dem mad og vand, medens de onde led sult og tørst. Så så jeg jordens ledende mænd rådføre sig med hinanden, og Satan og hans engle havde travlt omkring dem. Jeg så en afskrift, kopier af det som var blevet spredt på forskellige dele af landet, give ordre til at de hellige skulle opgive deres særlige tro, opgive sabbatten, og overholde ugens første dag, at folk efter en vis tid havde fri mulighed for at dræbe dem. Men ved denne prøvens time var de hellige rolige og fattede, stolede på at Gud ledte efter Sit løfte så der måtte dannes en flugtvej for dem. ret

(406)  På nogle steder, før dekretet blev gennemført, fór de onde på de hellige for at slå dem ihjel; men engle i form af krigsmænd kæmpede for dem. Satan ønskede at de fik ret til at udslette den Allerhøjestes hellige, men Jesus bad Sine engle at våge over dem. Gud ville æres ved at danne en pagt med dem, som holdt Hans lov, for øjnene af hedningene omkring dem; og Jesus ville æres ved forvandlingen, uden at se deres død, de trofaste, som så længe havde ventet på Ham. ret

(407)  Snart så jeg de hellige lede stor mental pine. Det var som de var omgivet af jordens onde beboere. Alt hvad der kunne ses, var imod dem. Nogle begyndte at blive bange for at Gud havde forladt dem til at gå tabt i de ondes hænder. Men hvis deres øjne kunne åbnes op, ville de kunne se sig selv omgivet af Guds engle. Dernæst kom den vrede onde skare, og dernæst en masse onde engle, påskynde de onde til at slå de hellige ihjel. Men før de kan nærme sig Guds folk, må de onde først forbi gruppen med mægtige hellige engle. Dette var umuligt. Guds engle fik dem til at trække sig, og fik også de onde engle, som presse dem, fik dem til at falde tilbage. ret

(407)  Råb om befrielse
Det var en frygtelig pinefuld stund for de hellige. Dag og nat råbte de til Gud for befrielse. Udadtil så det ud til at der ikke var mulighed for at flygte. De onde var allerede begyndt at triumfere, og råbte: »Hvorfor befrier jeres Gud ikke ud af vore hænder? Hvorfor tager I ikke op og redder jeres liv?« Men de hellige tog sig ikke af dem. Ligesom Jakob, brød de med Gud. Englene længes efter at befri dem, men de måtte vente lidt længere; Guds folk måtte drikke af bægeret og døbes med dåben. De engle, som var tro mod deres ansvar, fortsatte deres vagt. Gud ville ikke lade Sit navn være til skamme blandt hedningene. Tiden var næsten kommet hvor Han skulle vise Sin mægtige kraft og befri herligt Sine hellige. Til Hans navns ære ville han befri enhver af dem, som tålmodigt ventede på Ham og hvis navn står skrevet i bogen. ret

(407)  Jeg blev peget tilbage til den trofaste Noa. Da regnen faldt og syndfloden kom, gik Noa og hans familie ind i arken, og Gud lukkede dem inde. Noa havde trofast advaret beboerne i den verden der var før syndfloden, skønt de havde hånet og spottet ham. Og da vandende steg op på jorden, og den ene efter den anden druknede, så de at arken, som de havde bespottet, flød sikkert på vandene, bevarede nøje Noa og hans familie. Ligeså så jeg at Guds folk, som trofast havde advaret verden om Hans kommende vrede, ville blive befriet. Gud ville ikke lade de onde udslette dem som forventede forvandlingen og som ikke ville bøje sig for dyrets dekret eller modtage dets mærke. Jeg så at hvis de onde fik lov at slå de hellige ihjel, ville Satan og hele hans onde hær, og alle som hader Gud, blive tilfredse. Og oh, hvilken sejr ville det være for hans sataniske majestæt at få magt, i den sidste afsluttende kamp, over dem som så længe ventede på at se Ham, som de elskede! Dem som har forhånet tanken om at de hellige tager op, vil være vidne til Guds omsorg for Sit folk, og se deres herlige befrielse. ret

(408)  Idet de hellige forlod byerne og landsbyerne, blev de forfulgt af de onde, som forsøgte at slå dem ihjel. Men de sværd der var hævet for at dræbe Guds folk, gik i stykker og faldt kraftsløse ned som strå. Guds engle omskærmede de hellige. Da de råbte dag og nat efter befrielse, nåede deres råb op foran Herren. ret

næste kapitel