Tusindeårsriget.

(415)  Min opmærksomhed blev ført hen til jorden. De onde var blevet udslettet, og deres døde kroppe lå på dens overflade. Guds vrede med de syv sidste plager, var blevet hjemsøgt over jordens beboere, havde fået dem til at bide i deres tunger af smerte og forbande Gud. De falske hyrder var blevet tydelig genstand for Jehovas vrede. Deres øjne var indtærret i deres huller, og deres tunger i deres munde, medens de stod på deres fødder. Efter at de hellige var blevet befriet ved Guds røst, vendte deres onde skare deres raseri mod hinanden. Jorden synes at være tilsølet med blod, og døde kroppe var fra den ene ende til den anden. ret

(415)  Jorden så ud som en øde ørken. Byer og landsbyer, blev rystet af jordskælvet, lå i dynger. Bjerge var blevet bevæget af deres steder, efterlod store huller. Ujævne klippestykker blev kastet rundt i havet, eller revet ud af jorden selv, hvor den var spredt over dens overflade. Store træer blev revet op med rode og strøet over landet. Her er Satans hjem, for hans engle i tusinde år. Her vil han være bundet, og strejfe op og ned over jordens brudte overflade og se virkningerne af hans oprør imod Guds lov. I tusinde år kan han nyde frugten af den forbandelse som han har forårsaget. ret

(416)  Alene begrænset til jorden, vil han ikke få ret til at strejfe til andre planter, og prøve at pine dem som ikke er faldet. I denne tid lider Satan meget. Siden hans fald er hans onde træk hele tiden blevet brugt. Men han er nu berøvet sin kraft, og overlades til at tænke over det som han har gjort siden sit fald, og se fremad med skælven og rædsel mod den skæbnesvangre fremtid, hvor han må lide alt det onde, som han alene har gjort og straffes for alle de synder som han har ladet begå. ret

(416)  Jeg hørte sejrssråb fra engle og fra de genløste hellige som lød som ti tusinde musikinstrumenter, fordi de ikke skulle irriteres og fristes af Satan og fordi andre verdeners beboere blev fritaget for hans tilstedeværelse og fristelser. ret

(416)  Da så jeg troner, og Jesus og de genløste hellige sad på dem; og de hellige regerede som konger og præster for Gud. Kristus dømte, sammen med Sit folk, de onde døde, og sammenlignede deres handlinger med lovbogen, Guds ord, og afgjorde hver sag efter de gerninger der er gjort i kroppen. Så tilmålte de, de onde den del som de måtte lide, efter deres gerninger; og det stod skrevet imod deres navne i dødens bog. Satan og hans engle blev også dømt af Jesus og de hellige. Satans straf var langt større end dem som han havde bedraget. Hans lidelser skulle overgå langt deres og var ugen sammenligning. Efter alle dem, som han havde bedraget var gået tabt, skulle Satan stadig leve og lide meget længere. ret

(416)  Efter at de onde dødes dom var fuldbragt, ved slutningen af de tusinde år, forlod Jesus staden, og de hellige og et optog af englehæren fulgte Ham. Jesus steg ned på et stort bjerg, der delte sig i to stykker, da Hans fod rørte det, og blev til en mægtig slette. Da så vi op og så den store skønne stad, med tolv grundpiller og tolv porte, tre på hver side, og en engel ved hver port. Vi råbte ud: »Staden! Den store stad! Den er kommet ned fra Gud ud af himlen!« Og den kom ned i al sin glans, og forblindende herlighed og satte den på den mægtige slette som Jesus havde beredt til den. ret

næste kapitel