Set og Enok

(57)  Dette kapitel er baseret på 1. Mos 4,25. 26
Set havde en værdig karakter, og skulle gå i stedet for Abel i rigtige gerninger. Dog var han en søn af Adam, ligesom den syndige Kain, og arvede ingen større naturlig godhed fra Adams natur end Kain gjorde. Han blev født i synd, men ved Guds nåde, idet han fik nøje instrukser fra sin fader Adam, ærede han Gud ved at gøre Hans vilje. Han skilte sig selv fra Kains fordærvede efterkommere og arbejdede, ligesom Abel ville have gjort da han levede, på at vende syndige menneskers tanker til ære og adlyde Gud. ret

(57)  Enok var en hellig mand. Han tjente Gud af et enkelt hjerte. Han erkendte menneskeslægtens fordærv og skilte sig ud fra Kains efterkommere og irettesatte dem for deres store ondskab. Der var dem på jorden som anerkendte Gud, som frygtede og tilbad Ham. Alligevel var den retfærdige Enok så fortvivlet af ugudeliges tiltagende ondskab, at han ikke ville omgås dagligt med dem, frygtede at han skulle påvirkes af deres hedenskab og at hans tanker ikke skulle betragte Gud med den hellige ærbødighed som tilkom Hans ophøjede karakter. Hans sjæl blev foruroliget da han daglig var vidne til at de trådte på Guds autoritet. Han valgte at skille sig bort fra dem, og tilbagte megen af sin tid i ensomhed, som han brugte på refleksion og bøn. Han vente på Gud og bad om at kende Hans vilje mere fuldkomment, så han kan udføre den. Gud havde fortrolig omgang med Enok gennem Sine engle og gav ham guddommelig belæring. Han gjorde ham bekendt at han ikke altid ville bære over med mennesker i deres oprør – da Hans hensigt var at udslette den syndige slægt og bringe en syndflod over jorden. ret

(58)  Den rene og elskelige Edens Have, som vore første forældre blev drevet ud fra, var der indtil Gud ville udslette jorden med en Syndflod. Gud havde plantet den have og velsignet den særligt, og Han trak den fra jorden efter Sit forunderlige forsyn, og sætte den tilbage på jorden igen endnu mere storslående end før den blev fjernet fra jorden. Gud ville bevare en prøve af Sit fuldkomne skaberværk, fri for den forbandelse, som Han havde forbandet jorden med. ret

(58)  Herren åbnede frelsesplanen mere til fulde, og ved profetiens Ånd førtes han ned gennem slægterne, som skulle leve efter Syndfloden, og viste ham de store begivenheder i forbindelse med Kristi genkomst og verdens ende. (Judas 14.) ret

(58)  Enok havde problemer med døden. For ham var det som at retfærdige og onde ville gå i støvet sammen, og at det ville blive deres afslutning. Han kunne ikke helt klart se de retfærdiges liv på den anden side af graven. Idet profetiske syn blev han belært om Guds Søn, som skulle dø menneskets offer, og fik vist Kristi komme i himlens skyer, ledsaget af en englehær, der giver liv til de retfærdige døde og løser dem fra deres grave. Han så også verdens fordærvede tilstand på det tidspunkt hvor Kristus viser sig for anden gang- at der ville være en mere pralende, formastelig og egensindig slægt som stiller op til oprør imod Guds lov og fornægter den eneste Herre Gud, og vor Herre Jesus Kristus, og træder på Hans blod og foragter Hans forsoning. Han så at de retfærdige krones med herlighed og hære medens de onde blev skilt fra Herrens nærhed og fortæres af ild. ret

(59)  Enok fortalte nøje om alt som et folk, som Gud havde åbenbaret for ham ved profetiens Ånd. Nogle troede hans ord og vendte sig fra deres ondskab til at frygte og tilbede Gud. ret

(59)  Enok forvandlet
Enok fortsatte med at vokse sig mere himmelsk, medens han havde samkvem med Gud. Hans ansigt strålede med et helligt lys som forblev over hans ansigt, medens han underviste dem som ville høre hans visdommelige ord. Hans himmelske og ophøjede udseende slog folk med æresfrygt. Herren elskede Enok fordi han vedvarende elskede Ham og afskyede synd og søgte alvorligt himmelsk kundskab, så han kan gør Hans vilje fuldkomment. Han længtes inderligt efter at forene sig endnu tættere til Gud, som han frygtede, ærede og tilbad. Gud vil ikke lade Enok dø som andre mennesker, men sendte Sine engle for at tage ham til himlen uden at se døden. Under nærvær af de retfærdige og onde blev Enok fjernet fra dem. Dem som elskede ham mente at Gud kunne have givet ham et af sine afsidesliggende steder, men efter at have ledt ihærdigt, uden at kunne finde ham, rappoteres det at han ikke var der, for Gud tog ham. ret

(59)  Her lærer Herren en lektie af dybeste vigtighed ved Enoks forvandling, en efterkommer af faldne Adam, alle vil belønnes, som i tro stoler på det udlovede Offer og adlyder Hans bud trofast. Her er atter repræsenteret to klasser der skal eksistere indtil Kristi genkomst – de retfærdige og onde, de oprørske og loyale. Gud vil huske de retfærdige, som frygter Ham. På grund af Hans dyrebare Søn vil Han respektere og ære dem og give dem evigt liv. Men de onde, som træder på Hans myndighed, vil han afskære og udslette fra jorden, og de vil være som de aldrig har været. ret

(60)  Efter Adams fald fra en lykkelighedstilstand til ulykkeligheds- og syndstilstand, var der fare for at mennesker mister modet og spørger: »Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for Hærskares Herres åsyn?« (Mal. 3,14), eftersom der hviler en tung forbandelse over menneskeslægten, og død er og alle til del? Men de instrukser som Gud gav Adam, og som Set gentog og blev eksemplificeret til fulde af Ennok, de rensede mørke og tungsind bort, og gav håb til menneskene, som ved Adam blev død, gennem Jesus, verdens lovede Genløser, ville blive til liv - ja - evigt liv. ret

(60)  I Enoks tilfælde lærte de trofaste der blev modløse, at selvom vi lever blandt fordærvede og syndige mennesker, som var i åbenlys og dristigt oprør imod Gud, deres Skaber, ville alligevel adlyde Ham og tro på den forjættede Genløser, kunne de udvirke retfærdigheden ligesom den trofaste Enok, og accepteres af Gud, og til sidst ophøjes til Hans himmelske trone. ret

(61)  Enok der skilte sig selv ud fra verden, og tilbragte megen tid i bøn og i fællesskab med Gud, repræsenterer Guds loyale folk i de sidste dage, som vil skille sig ud af verden. Uretfærdigheden vil i et frygteligt omfang få overhånd på jorden. Mennesker vil give sig til at følge al indbildning i deres fordærvede hjerter og gennemføre deres bedrageriske filosofi og ophør imod den højeste himmels autoritet. ret

(61)  Guds folk vil skille sig selv bort fra deres uretfærdige skikke, som er omkring dem, og vil søge efter rene tanker og hellig tilpasning til Hans vilje indtil Hans guddommelige billede vil genspejles i dem. Ligesom Enok, vil de udrustes til forvandling til himlen. Så længe de drister sig til at instruere og advare verden, vil de ikke tilpasse sig ikke-troendes ånd og skikke, men vil fordømme dem ved deres hellige omgang og gudfrygtige eksempel. Enoks forvandling til himlen lige før verdens udslettelse af en syndflod repræsenter alle levende retfærdiges forvandling fra jorden, før den bliver ødelagt ved ild. De hellige vil forherliges under deres nærvær, som har hadet dem for deres loyale lydighed mod Guds retfærdige bud. ret

næste kapitel