Guds sønner og døtre kapitel 105. Fra side 110. Fra side 110 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(110) Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham? Sal.8,4.5. ret (110) Gud opmuntrer os til at beskue hans værk i naturens verden. Han vil, at vi skal vende vort sind fra studiet af det kunstlede til det naturlige. Vi vil kunne forstå dette bedre, når vi opløfter vore øjne til Guds bjerge og betragter det, som hans hænder har skabt. Hans hånd har dannet bjergene og anbragt dem på deres sted, så de ikke kan rokkes undtagen på hans bud. Vinden, solen regnen, sneen og isen må alle tjene hans vilje. ret (110) For en kristen viser Guds kærlighed og godhed sig i enhver gave fra hans hånd. Naturens skønhed er et rigt emne for beskuelse. Ved at grunde over den naturlige skønhed, der omgiver os, føres tanken ved naturens hjælp op til Skaberen af alt, hvad der er smukt. Hele Guds værk taler til vore sanser og lav priser hans magt og ærer hans visdom. Alt hvad der er skabt, ejer en ynde, som betager Guds børn og giver dem sans for at betragte disse herlige vidnesbyrd om Guds kærlighed som hævet over, hvad menneskers dygtighed kan udrette. ret (110) Med glødende inderlighed lovpriser profeten Gud for hans skaberværk: »Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske at du kommer ham i hu?« ret (110) Verden, som er fuld af fornøjelser og nydelsessyge, hungrer altid efter noget nyt at beskæftige sig med. Og hvor lidt tid og hvor få tanker skænkes der ikke himmelens og jordens Skaber! ret (110) Gud kalder på sine skabninger for at vende deres opmærksomhed bort fra forvirringen og bekymringerne omkring dem og til at beundre hans hænders værk. Himmellegemerne er værdige til beskuelse. Gud har skabt dem til gavn for os mennesker, og når vi gransker hans værk, vil Guds engle være ved vor side og oplyse vort sind. ret |