Guds sønner og døtre kapitel 107. Fra side 112.     Fra side 112 i den engelske udgave.ren side   tilbage

15. april - Den forvandler os fra at være syndere til at være hellige

(112)  Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Es.1,18 ret

(112)  Gud sidder inde med stor magt; han er i stand til at tage dem, der er døde i overtrædelse og synd, og ved den Ånds medvirken, som oprejste Jesus fra de døde, at forvandle menneskers natur og føre dem tilbage til den forsvundne lighed med Gud. De, som tror på Jesus Kristus, bliver forvandlede fra at være oprørere mod Guds lov til at blive lydige tjenere og hans riges undersåtter. De bliver født påny, genrejste og helliggjorte ved sandheden. ret

(112)  Verden skal kunne se Gud i hans efterfølgere. Liv og udødelighed bringes frem for lyset ved dem, som er et med Gud i Kristus. Det er vort privilegium at have lysets og kundskabens ånd, som er Himmelens visdom. Alle, som har denne ånd, vil i deres gerning åbenbare dette lys og denne visdoms magt, hvilken stilling de end indtager, om den højeste eller den ringeste plads i tjenesten. ret

(112)  Vi ser bestandig Ham, som blandt mennesker levede et liv i fuldkommen lydighed. Jo mere nær viser ham, jo nærmere vil vi komme til at ligne ham i hans egenskaber, og jo større vil vor duelighed blive til at arbejde for andre. Vi vil blive hævet højt op over dette livs prøvelser og vanskeligheder. . . . Vort eget jeg skal være skjult. Kristus alene skal være synlig, fuld af nåde og sandhed. ret

(112)  Himlen skal begynde her på jorden. Når Herrens folk bliver fyldt af ydmyghed og kærlighed, vil de forstå, at hans banner I er kærlighed, og at hans frugt vil være sød. De vil skabe en Himmel hernede, hvor man kan forberede sig til Himmelen deroppe. ret

(112)  Den, som modtager Kristus med en levende tro, har en levende forbindelse med Gud. . . . Han fører Himmelens luft med sig, som er Guds nåde, en skat, som verden ikke kan købe sig. ret

(112)  Hvis du vil være hellig i Himmelen, må du først være hellig på jorden. ret

næste kapitel