19. april - Den forvandler vore stadige beklagelser til lov og pris.

(116)  ”Lad dem takke Herren for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn.”Sal.107,8 ret

(116)  Vi er på vej dl Himmelen, og vi burde vise de mest til trækkende sider af vor tro. Vi burde ikke gå frem som en flok sørgende krøblinge, der klynker og klager hele tiden under vandringen dl vor Faders hus. ret

(116)  Disse såkaldte kristne, som bestandig klager, og som synes at mene, at det er syndigt at være lykkelig og vise andre et glad ansigt, ejer ikke troens virkelige egenskaber. De, der betragter naturens skønhed på samme måde, som de ville betragte et dødt billede; som hellere vil se på visne blade end plukke de dejlige blomster; som finder en sorgfuld glæde i alt, hvad der er trist i det, som naturens verden siger dem som ikke kan se noget smukt i dale, der er dækket med friskt grønt, og storslåede bjerge, med den dejligste vegetation; som lukker sanserne til for den glade røst, som lyder til dem gennem naturen, - disse mennesker er ikke i Kristus! ret

(116)   Tænk, om vi kunne forandre denne tingenes tilstand! ... Tænk, om du forsøgte at tælle alle dine velsignelser! Du har tænkt så lidt på dem, og de har været så vedvarende, at du bliver bitter, når der kommer modgang eller sorg, fordi du mener, at Gud er uretfærdig. Du mindes slet ikke, hvor lidt taknemmelighed du har vist for alle Guds velsignelser. Du har ikke fortjent dem, men fordi de er strømmet ind til dig dag efter dag og år efter år, så har du betragtet dem som noget selvfølgeligt og ment, at det var din ret at modtage alle fordele og ikke give noget til gengæld. ... Guds velsignelser er flere end hårene på dit hoved, flere end sandskornene på' strandbredden. Du skal tænke over hans kærlighed og hans omsorg for os, og gid det måtte indgyde dig en kærlighed, som prøvelser ikke kan afbryde, og som sorger ikke kan udslukke. ret

(116)  Hvis vi blot kunne se de mange farer, som de hellige engle dagligt bevarer os fra, i stedet for at beklage os over vore prøvelser og ulykker, så ville vi bestandig tale om Guds barmhjertighed. ret

næste kapitel