Guds sønner og døtre kapitel 122. Fra side 127.     Fra side 127 i den engelske udgave.ren side   tilbage

30. april - Fra en syndes træl til en fyrste for Gud

(127)  Men han sagde: »Dit navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret!« 1.Mos. 32,28. ret

(127)  Den nat oplevede Jakob, sin moders forkælede søn, en genfødelse og blevet Guds barn. Det lys, der kom til ham i hans modløse tilstand, blev af ham anset for at være meget dyrebart, og den hårde sten, som hans hoved havde hvilet på, var det mest attråværdige, hvorpå hans hoved nogensinde havde hvilet. ret

(127)  Hvilken lykkelig mand var han ikke! Han vidste, at han havde fået et budskab fra Gud. Og enhver af os, der har modtaget lys fra Guds trone, kan ikke undgå at have fået sit hjerte fyldt med lov og pris og ære til Gud Herren i Himmelen. ret

(127)  Under det kritiske vendepunkt i sit liv søgte Jakob ensomhed for at bede. Han var opfyldt af en overhåndtagende tanke: den, at søge at ændre sin natur. Men mens han bønfaldt Gud, var der en, som han mente var en fjende, som lagde sin hånd på ham, og hele natten kæmpede han for sit liv. Men hans sjæls formål blev ikke forandret ved selve livsfaren. Da det næsten var forbi med hans kræfter, åbenbarede engelen sin guddommelige kraft, og ved Hans berøring forstod Jakob, med hvem han havde kæmpet. Såret og hjælpeløs sank han til Frelserens bryst og bønfaldt ham om en velsignelse. Han ville ikke lade sig afvise eller holde op med sin bøn, og Kristus imødekom denne hjælpeløse, bodfærdige sjæls bøn, i overensstemmelse med sit løfte: »Lad ham holde fast ved min styrke, at han må slutte fred med mig. . . . Es. 27, 5 eng. ovs« ret

(127)  Jakob bønfaldt med et beslutsomt sind: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!« Denne standhaftighedens ånd var indgydt af ham, som havde kæmpet med patriarken. Det var ham, som gav ham sejren, og han forandrede hans navn fra Jakob til Israel, idet han sagde: »Thi du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret.« Det, som Jakob forgæves havde kæmpet for ved sin egen kraft, blev vundet ved selvovergivelse og standhaftig tro. ret

næste kapitel