Guds sønner og døtre kapitel 127. Fra side 132. Fra side 132 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(132) Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Luk.2,52. ret (132) Det var jævnheden i Kristi liv og hans mangel på stolthed og forfængelighed, der vandt ham yndest hos Gud og mennesker. Han søgte ikke at tiltrække sig opmærksomhed ved at udmærke Kristi liv foregik i ubemærkethed og renhed. . . . Hans visdom var stor, men den var barnlig og den blev større med årene. Hans barndomsliv var af en særlig blid karakter og præget af elskelighed. Hans egenskaber var skønne og helt igennem fuldkomne. ret (132) I Kristi liv finder vi det eneste sikre forbillede for alle børn og unge. Når børn har lyst til at gøre oprør mod forældrenes myndighed, så dømmes de ved deres Frelsers liv, han, som selv engang var et barn og var lydig mod sine forældre. Hvor er børn i dag en påfaldende modsætning hertil! De fleste unge lever kun for deres egne fornøjelser eller for at gøre indtryk på andre. Nogle forsøger at holde blændende taler for at tiltrække sig opmærksomhed. Nogle synes at mene, at man vil vurdere deres betydning efter deres udseende. De er meget nøjeregnende med deres klæder og anvender megen tid og mange penge til pynt for at gøre sig bemærket, mens de Ikke får tid til og ikke interesserer sig for lønlig bøn. De forsømmer den indre prydelse, det smykke, som består i en sagtmodig og stille ånd, hvilket apostlen fortæller os, er meget værd i Guds øjne. . . ret (132) Rigdom og klæder er noget så almindeligt, at de, skønt de vækker misundelse, ikke han skabe virkelig agtelse og beundring. Et ædelt sind, der er prydet med sagtmodighedens og blidhedens ynde, en ren og retskaffen sjæl vil få udtryk i det ydre og vække kærlighed og respekt. ret (132) Hvis de unge gerne vil have sjælsstyrke, være moralsk rene og standhaftige i åndelig kraft, så bør de følge Jesu eksempel i hans jævne tilværelse og i hans lydighed overfor sin forældre. ret |