6. maj - Ved dåben

(133)  Men da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og se, Himlene åbnedes, og han så Guds Ånd dale ned som en due og komme over ham. Og se, der lød en røst fra Himlene, som sagde: »Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.«Matt.3,16.17. ret

(133)  Jesus var vort eksempel i alt, hvad der hører til livet og gudsfrygten. Han blev døbt i Jordan på samme måde som de, der kommer til ham, må lade sig døbe. De himmelske engle betragtede med den dybeste interesse Frelserens dåb, og hvis tilskuernes øjne var blevet åbnet, så ville de have set de himmelske hærskarer omgive Guds Søn, da han bøjede sig ved Jordans bred. Herren havde lovet at give Johannes et tegn, så han kunne vide, hvem der var Messias, og da nu Jesus steg op af vandet, fik han det lovede tegn; thi han så Himlene åbne sig, og Guds And som en strålende due svæve over Kristi hoved, og der lød en røst fra Himlene, som sagde: »Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.« Jesus, verdens Frelser, har banet vejen, så de mest syndige, nødlidende, knugede og ringeagtede kan få adgang til Faderen, - og kan få et hjem i de boliger, som Jesus er gået bort for at berede til dem, som elsker ham. ret

(133)  De, som har rejst sig for at vandre med Kristus i et nyt liv, er Guds udvalgte. De er hellige for Herren og anerkendes af ham som hans elskede. Som sådanne har de en højtidelig forpligtelse til at kendetegnes ved et ydmygt sind. De skal iføre sig retfærdighedens klædning. De skal skille sig ud fra verden, fra dens ånd og skikke, og de skal åbenbare, at de lærer af Ham. ... Hvis de gør sig klart, at de er døde med Kristus; hvis de holder deres dåbs løfte, vil verden ikke have nogen magt til at drage dem bort, så de fornægter Kristus. Hvis de lever Kristi liv i denne verden, har de fået del i den guddommelige natur. ret

næste kapitel