Guds sønner og døtre kapitel 13. Fra side 19.     Fra side 19 i den engelske udgave.ren side   tilbage

13. januar - Han er alle dem nær, som kalder på ham.

(19)  Nær er Herren hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed. - Sal.145,18 ret

(19)   ”Det behager Gud, når vore ansigter er rettet mod retfærdighedens sol. ..... Når vi har bekymringer og er knuget af ængstelse, er Herren os nær, og han byder os kaste alle vore bekymringer på ham, thi han har omsorg for os. ..... Han kommer til alle sine børn i deres sorg. I farens stund er han deres tilflugt. Han skænker dem glæde og trøst i smerten. Skulle vi så vende os fra vor Frelser, kilden med levende vand, for selv at udhugge .os sprukne cisterner, som ikke kan holde vand? Når faren nærmer sig, skulle vi så søge hjælp hos dem, der er lige så svage som vi selv, eller skal vi tage vor tilflugt til ham, som er mægtig til at frelse? Hans favn er åben, og han kommer med den nådige indbydelse: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.” ..... ret

(19)  Det er ikke tilkendegivelsen af hans store og æreftygtindgydende majestæt og uforlignelige magt, som vil berøve os enhver undskyldning, hvis vi nægter ham vor kærlighed og lydighed. Det er kærligheden, medlidenheden, tålmodigheden og langmodigheden, som han har vist imod os, der vil vidne mod dem, der ikke villigt tilbyder at tjene ham med deres liv. De, der vender sig til Gud med hjerte og sjæl og sind, vil finde fred og tryghed hos ham. ..... ret

(19)  Han ved, hvad vi netop trænger til, hvad vi netop kan tåle, og han vil give os nåde til at udholde enhver prøvelse, som han udsætter os for. Min stadige bøn er at komme Gud nærmere. ret

(19)  Der er taget alle forholdsregler for at imødekomme vore åndelige og vore moralske naturs trang. . . Lys og udødelighed er blevet bragt frem for dagens lys ved vor Herre Jesus Kristus. Jesus har sagt, at han har stillet os foran en åben dør, som ingen kan lukke. Den åbne dør er foran os, og ved Kristi nåde trænger stråler af nådens lys ud til os gennem den." ret

næste kapitel