Guds sønner og døtre kapitel 141. Fra side 146.     Fra side 146 i den engelske udgave.ren side   tilbage

19. maj - Han greb ikke ind overfor de mægtige

(146)  Jesus svarede: »Mit rige er ikke af denne verden. Havde nit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.«Joh.18,36 ret

(146)  I dag findes der indenfor den religiøse verden mange, der mener at arbejde for oprettelsen af Kristi rige som et jordisk og timeligt rige. De ønsker at gøre vor Herre til hersker over denne verdens riger, til hersker ved dens hoffer og i dens lejre, i retssalene, paladserne og på torvene. De venter, at han skal herske efter vedtagne love, der er påtvunget ved menneskers myndighed. Da Kristus nu ikke er her personligt, så vil de selv påtage sig at handle i hans sted. ... Oprettelsen af et sådant rige var netop, hvad jøderne ønskede af Kristus. . . . Men han sagde: »Mit rige er ikke af denne verden.« Han ville ikke tage imod en jordisk trone. ret

(146)  Den regering, som Jesus levede under, var fordærvet og tyrannisk; alle vegne var der himmelråbende misbrug, - pengeafpresning, intolerance og skræmmende grusomhed. Alligevel forsøgte Frelseren ikke at gennemføre statsreformer. Han angreb ikke de bestående misbrug og fordømte heller ikke folkets fjender. Han greb ikke ind overfor de magthavendes myndighed eller administration. Han, som var vort forbillede, var hævet over jordiske regeringer. Ikke fordi menneskers lidelser var ham ligegyldige, men fordi hjælpemidlet ikke fandtes i blot menneskelige og ydre forholdsregler. For at være virkningsfuld måtte lægedommen nå mennesker enkeltvis og den måtte forny deres hjerte. ret

(146)  Kristi rige oprettes ikke efter beslutninger fra konger, rådsforsamlinger eller lovgivende forsamlinger, og heller ikke under beskyttelse af verdsligt store mænd, men ved at Kristi sind indpodes i mennesker ved Helligåndens virken. »Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« ret

næste kapitel