Guds sønner og døtre kapitel 144. Fra side 149. Fra side 149 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(149) Men nu formaner jeg jer til at være ved godt mod.. . . .Apg.27,22 ret (149) Jesus boede i et fattigt hjem, og med et glad sind påtog han ... sig sin del af hjemmets byrder. ... Jesus udførte sit arbejde med glæde og hensynsfuldhed. Det kræver megen tålmodighed og åndelighed at føre Bibelens gudsfrygt ind i hjemlivet og arbejdslivet, at tåle de timelige beskæftigelsers pres og alligevel holde blikket rettet mod Guds ære. Her var det, at Kristus kunne hjælpe. Han var aldrig så optaget af omsorg for det timelige, at han ikke havde tid eller tanke for det himmelske. Ofte gav han udtryk for sit hjertes glæde ved at synge salmer og åndelige sange. Tit hørte Nazarets beboere hans stemme løfte sig i lovsang og tak til Gud. Han havde samfund med Himmelen gennem sang, og når hans kammerater klagede over at være trætte af arbejdet, blev de opmuntret ved de skønne toner, der lød fra hans læber. Hans lovsang syntes at jage de onde engle bort og ligesom røgelse at fylde stedet med yndig duft. ret (149) Lad være med at se gnaven ud og knurre, når der kræves et arbejde af dig, men påtag dig med glæde de små byrder. ... De kan forekomme dig meget små og ubetydelige, men en eller anden skal jo udføre dem. Hvis du hurtigt giver dig i lag med dem med et glad sind, fordi du kan gøre noget for at lette arbejdet for dine forældre, vil du blive til en velsignelse i hjemmet. Du aner ikke, hvor meget godt du kan gøre ved altid at vise et glad og venligt ansigt og ved at spejde efter lejlighed til at hjælpe. ... Dag for dag bygger du noget op for evigheden. Lad dine egenskaber komme til at ligne det himmelske forbilledes. Lad dem blive præget af al den venlighed, omsorgsfulde lydighed, umage og kærlighed, som du formår. ... Væn dig til spontan venlighed; vis altid et glad og fornøjet ansigt og vær parat til at række en hjælpende hånd til dem, som trænger til din hjælp. ... Han (Gud) vil skrive alt det nøjagtigt op, som du har gjort til hans ære. . . . Og på den sidste store regnskabsdag vil du blive' herligt belønnet. ret |