Guds sønner og døtre kapitel 151. Fra side 156.     Fra side 156 i den engelske udgave.ren side   tilbage

29. maj - Vi skal sejre ligesom Kristus sejrede

(156)  Dette har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsel; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.« Joh.16,33. ret

(156)  Satan rettede hårdere angreb mod Kristus, end han nogen sinde vil rette mod os. Der stod meget på spil for ham: om Kristus eller han selv skulle blive sejrherre! Hvis Kristus modstod hans stærkeste fristelser, og det ikke lykkedes for Satan at få ham til at synde, vidste han, at han måtte opgive sit herredømme og til sidst blive straffet med evig tilintetgørelse. Derfor arbejdede Satan med mægtig kraft for at få Kristus til at begå en forkert handling, for så ville han have fordelen på sin side. ... Du kan aldrig blive fristet på en så afgørende og grusom måde, som vor Frelser blev det. Satan var hvert eneste øjeblik på hans vej. ret

(156)  Vil mon mennesket gribe fat om guddomskraften og med beslutsomhed og udholdenhed stå Satan imod, sådan som Kristus har givet eksemplet på ved sin kamp mod fjenden i fristelsens ørken? Gud kan ikke frelse mennesker mod deres vilje fra Satans kunstgreb. Mennesket må arbejde med sin menneskelige kraft og hjulpet af Kristi guddommelige magt for at kunne modstå og sejre for en hvilken som helst pris. Kort sagt: mennesket må sejre, som Kristus sejrede. Og så kan han ved den sejr, som det er hans forrettighed at kunne vinde ved Jesu almægtige navn, blive Guds arving og Jesu Kristi medarving. Dette kunne ikke ske, hvis Kristus alene vandt hele sejren. Mennesket må gøre sin del. Vi må vinde sejr for egen regning ved den kraft og nåde, som Kristus giver os. Mennesket må være Kristi medarbejder i arbejdet for at sejre, og så vil det få del med Kristus i hans herlighed. ret

(156)  Kristus sejrede for at vise mennesker, hvordan de kan sejre. Kristus mødte alle Satans fristelser med Guds ord. Ved at stole på Guds løfter fik han kraft til at adlyde Guds bud, og fristeren kunne ikke opnå noget over ham. ret

næste kapitel