| Guds sønner og døtre kapitel 152. Fra side 157. Fra side 157 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(157) Når nu jeg, jeres Herre og mester, har tvættet jeres fødder, så er også I skyldige at tvætte hverandres fødder. Thi det var et forbillede, jeg gav jer, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort ved jer. Joh.13,14.15. ret (157) Da disciplene trådte ind i nadversalen, var deres hjerte opfyldt af krænkede følelser. Judas trængte sig hen til Kristi venstre side. Johannes sad ved hans højre side. Hvis nogen plads var den mest ærefulde, så var Judas fast besluttet på at få den, og denne plads måtte være den nærmest ved Jesus. . . . ret (157) Der var også fremkommet en anden grund til uenighed. Ved et gæstebud var det skik, at en tjener vaskede gæsternes fødder. ... Kanden, fadet og håndklædet var parat til fodtvætningen; men der var ingen tjener til stede, og det var disciplenes pligt at foretage den. ... Jesus ventede en tid for at se, hvad de ville gøre. ret (157) Så rejste han, den guddommelige lærer, sig fra bordet. Han tog sin kappe af, fordi den ville have hindret hans bevægelser, tog et håndklæde og bandt det om sig. . . . »Derefter hælder han vand i vaskefadet, og han begyndte at tvætte disciplenes fødder.« ... Sådan gav Kristus udtryk for sin kærlighed til disciplene. ret (157) Højtideligholdelsen af denne forordning er at opfylde befalingen: »Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har tvættet jeres fødder, så er også I skyldige at tvætte hverandres fødder. ...« Hvor er ikke dette stedet til at dæmpe stridigheder, til at tilgive dem, der har gjort os uret. Hvis nogen har noget mod sin broder, da er dette tidspunktet til at ordne sagen og til at bilægge alle vanskeligheder. Der bør være gensidig tilgivelse. Lad ingen fremmed ild blive bragt hen til alteret. Lad intet nag eller had blive næret af dem, der mødes ved nadverbordet. ret (157) Hvor som helst denne forordning bliver overholdt på rette måde, opnår Guds børn et helligt fællesskab til hjælp og velsignelse for hinanden. ret |