Guds sønner og døtre kapitel 153. Fra side 158.     Fra side 158 i den engelske udgave.ren side   tilbage

31. maj - Vi følger Kristi eksempel ved nadvertjenesten

(158)  Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt, ved mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig.«1.Kor.11,25 ret

(158)  Kristus stod ved overgangspunktet mellem to husholdninger og deres to store høj tider. ... Medens han spiste påskemåltidet sammen med sine disciple, indstiftede han i stedet for det den tjeneste, der skulle blive mindesmærket for hans store offer. Jødernes nationale højtid skulle for stedse være forbi. Den tjeneste, som Kristus oprettede, skulle overholdes af alle hans efterfølgere i alle lande og til alle tider. ... Indtil han kommer igen i kraft og herlighed, skal denne højtid fejres. ret

(158)  Det er ved disse sine egne forordninger, at Kristus møder sit folk og giver dem kraft ved sin nærværelse. ... Alle, der kommer med en fast tro på ham vil få en rig velsignelse. Alle de, der forsømmer disse guddommeligt indstiftede anordninger, vil gå glip af meget. Om dem kan der med sandhed siges: »I er ikke alle rene.« ret

(158)  Men nadvertjenesten skulle ikke være en anledning til sorg. Det var ikke hensigten med den. ... Man skal ikke genopfriske de uenigheder, der har vært mellem en selv og brødrene. Den forberedende tjeneste har omfattet alt dette. ... Nu er man kommet for at møde Kristus. Vi skal ikke stå i korsets skygge, men i korsets frelsende lys. Vi skal åbne vore sjæle for de klare stråler fra retfærdighedens sol. Med et sind, der er lutret ved Kristi dyrebare blod, og i fuld overbevisning om hans nærværelse skal vi høre ham sige: »Min fred efterlader jeg jer!« ret

(158)  Nadvertjenesten viser hen til Kristi genkomst. Den blev indstiftet for at bevare dette håb levende i disciplenes sind. ... Under deres trængsler fandt de trøst i håbet om deres Frelsers genkomst. Denne tanke var dem usigelig dyrebar: »Thi så ofte som l spiser dette brød og drikker kalken forkynder I Herrens død, indtil han kommer.« ret

næste kapitel