Guds sønner og døtre kapitel 16. Fra side 22.     Fra side 22 i den engelske udgave.ren side   tilbage

16. januar - Hvis vi syner, taler han vor sag i Himmelen

(22)  Børnlille, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; - 1.Joh.2,1 ret

(22)  Herren, Jehova, anså ikke frelsesplanen for at være fuldkommen, så længe den kun var forlenet med hans egen kærlighed. Efter sin bestemmelse har han ved sin trone sørget for en talsmand, der har vor skikkelse. Kristi opgave som vor talsmand er at fremstille os for Gud som hans sønner og døtre. ret

(22)  Kristus har forpligtet sig til at gå i borgen for os og være vor stedfortræder, og han svigter ingen. Der er et uudtømmeligt fond af fuldkommen lydighed, der tilflyder os fra hans lydighed. I Himmelen er hans tjeneste, hans selvfornægtelse og selvhengivelse værdsat som røgelse, der stiger op sammen med hans folks bønner. Idet synderens oprigtige, ydmyge bønner stiger op til Guds trone, forener Kristus dem med værdien af sit eget liv i fuldkommen lydighed. Vore bønner får duft af denne røgelse. Kristus har forpligtet sig til at gå i forbøn for os, og Faderen hører altid Sønnen. ret

(22)  Dette er guddommens mysterium. At Kristus skulle påtage sig menneskeskikkelse og gennem et liv i ydmygelse hæve mennesket til et højere moralsk værd i Guds øjne, at han skulle medføre sin menneskenatur til Guds trone og der fremstille sine børn for Faderen for at få tildelt dem en ære, der overgår den, der tildeles englene, dette er den himmelske verdens vidunder, den hemmelighed, som engle længes efter at få indblik i. Dette er en kærlighed, som smelter synderens hjerte. ret

(22)  Han, som ikke kunne tåle at se menneskene gå deres evige undergang i møde uden at udtømme sin sjæl til døden for deres skyld, vil have medynk og medlidenhed med enhver der bliver klar over at han ikke kan frelse sig selv. ret

(22)  Kristus er din talsmand. Grib i denne mægtige, inderlige erkendelse af Guds kærlighed Kristi hånd og hold den fast. Hans hånd holder dig langt bedre fast, end du kan holde hans hånd. ret

næste kapitel