15. juni - Vi skal være rene både indvendig og udvendig

(173)  Da stænker jeg rent vand på eder, så i bliver rene; jeg renser eder for al eders urenhed og alle eders afgudsbilleder. Ez.36,25 ret

(173)  Folkets ledere skulle for at være Gud velbehagelig holde strengt opsyn med Israels hæres sani tære forhold, selv når de drog ud til kamp. Hver eneste, fra den øverstbefalende til den ringeste soldat i hæren, fik højtideligt påbud om at sørge for renlighed, både med sin egen person og sine omgivelser; thi israelitterne var udvalgt af Gud som hans eget folk. De havde en hellig forpligtelse til at være hellige både på sjæl og legeme. De måtte ikke være ligegyldige eller sjuskede med deres personlige pleje. De skulle i alle retninger overholde ren lighedens krav. De måtte ikke tåle noget smudsigt eller sundheds farligt i deres nærhed, intet, som kunne besmitte luftens renhed. ret

(173)  De ti bud, som Jehova har givet på Sinaj, kan ikke bo i hjertet hos mennesker med uordentlige, smudsige vaner. Hvis det gamle Israel ikke engang måtte lytte til forkyndelsen af denne hellige lov, medmindre de havde adlydt Jehovas bud og havde tvættet deres klæder, hvordan kan så denne hellige lov være indskrevet i hjertet hos mennesker, som ikke er renlige med deres person, deres tøj eller deres hjem? Det er en umulighed! ret

(173)  Himmelen er et rent og helligt sted. Gud er ren og hellig. Alle, der kommer i hans nærhed, bør give agt på hans påbud om at holde legemet og klæderne rene og således vise ærefrygt både for sig selv og for ham. Også hjertet må lutres. De, som gør dette, vil ikke vanære hans hellige navn ved at tilbede ham, mens deres hjerter er besmittede og deres klæder usoignerede. Gud ser alt dette. Han lægger mærke til hjertets beredelse, til tankerne, til renheden hos dem, som tilbeder ham. ret

(173)  Engle undrer sig over, hvad de får at se i Guds folks ydre omgivelser. ret

næste kapitel