17. juni - Vi vælger Guds og ikke vort eget velbehag

(175)  Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg altid gør, hvad der er ham velbehageligt.« Joh.8,29 ret

(175)  Hvis han (Kristus) havde valgt at gøre det, kunne han have tilbragt sine dage i en verden, han selv havde skabt, bekvemt og behageligt, og kunne have gjort fordring på alle de glæder og fornøjelser, som verden kunne give ham. Men han tænkte ikke på sin egen behagelighed. Han levede ikke for at behage sig selv, men for at gøre vel og for at øse sine velsignelser ud over andre. ret

(175)  Der findes ingen hjælp for den mand, kvinde eller det barn, som ikke vil høre og adlyde pligtens røst; for pligtens røst er Guds røst. øjnene, ørerne og hjertet vil blive uimodtagelige, hvis mænd og kvinder vil nægte at agte på de guddommelige råd og vælge den vej, som tiltaler dem selv mest. ret

(175)  Den mand eller kvinde som forlader det sted, som Gud har anvist ham eller hende, for at følge deres egen tilbøjelighed og for at handle efter deres eget forgodtbefindende, vil komme til at møde skuffelser, fordi de har valgt deres egen vej fremfor Guds vej. ... ret

(175)  Vor himmelske Fader er vor herre, og vi må underkaste os hans tugt. Vi er medlemmer af hans familie. Han er berettiget til vor tjeneste. .., Vi må ikke spekulere på at få vor egen vilje, men følge Guds vej og Guds vilje. ... Menneskeskabninger lider meget, fordi de forlader den vej, som Gud har valgt, at de skal vandre. De vandrer blandt gnisterne fra den ild som de selv har antændt, og den visse følge er smerte, uro og sorg, som de kunne have undgået, hvis de havde føjet deres vilje efter Guds. ... Hvilken sti Gud end vælger for os, og hvilken vej han. byder os at gå, så er det den eneste sikre vej. ... Med troens øjne og med barnlig lydighed skal vi som gode. børn se hen til Gud for at følge hans anvisninger; så vil vanskelighederne forsvinde. Forjættelsen lyder sådan: »Jeg vil vejlede dig og belære dig.« ret

næste kapitel