Guds sønner og døtre kapitel 177. Fra side 182. Fra side 182 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(182) Send dit lys og din sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige bjerg og til dine boliger, Sal.43,3 ret (182) ”Vor Herre Jesus kom til vor verden fuld af barmhjertighed, liv og lys, rede til at frelse dem, der ville komme til ham. Han 'kan ikke frelse nogen mod deres egen vilje. Gud tvinger ikke samvittigheden; han piner ikke legemet for at kunne tvinge mennesker til at føje sig efter hans lov. Alt dette gælder derimod om Satan. . . . ret (182) Herren har gjort det indlysende, at han tilbyder syndere den forrettighed at samarbejde med Gud. Han giver lys og fremskaffer bevis for sandheden. Han gør det klart, hvori hans krav ”består, og det overlades til synderen, hvorvidt han vil modtage sandheden og få nåde og kraft til at imødekomme alle betingelser og finde hvile i at yde en villig tjeneste for Jesus Kristus, som har betalt prisen for hans genløsning. Hvis synderen tøver og ikke værdsætter det lys, der har nået hans forstand og bragt røre i hans sjæl, og nægter at vise lydighed mod Gud, så bliver lyset uklart, får mindre og mindre kraft og forsvinder til sidst for hans blik. De mennesker, som ikke påskønner de første stråler af lys, vil ikke ænse mere afgørende vidnesbyrd om sandheden. Hvis det ikke lykkes for Guds kærlige henvendelser at påvirke synderens hjerte, mister de første indtryk på hans sind deres betydning, og han står til sidst i mørke. Opfordringen er fuld af kærlighed. Lyset er lige så klart, når han til slut forkaster det, som dengang det først dæmrede for hans sjæl; men ved at forkaste lyset bliver hans sjæl fuld af mørke og fatter ikke, hvori faren ved ikke at ænse lyset består. Til en sådan sjæl siger Kristus: »Endnu en kort tid er lyset hos jer.« ret (182) Skaf jer i dag vished for jeres kald og udvælgelse. Peter anviser os den bedste form for livsforsikring i verden. Han siger: »Nåde og fred blive eder stadig rigere til del. ... Alt, hvad der tjener dl liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os.” ret |