1. juli - Til at bekende Kristus

(189)  Den der bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud og selv bliver han i Gud.1.Joh.4,15. ret

(189)  Den bekendelse, som Johannes taler am her, er ikke resultatet af en tro af navn men af en blivende tro. på den levende Frelser, - følgen af at tro på, at frelsens velsignelser er bragt inden for var rækkevidde på grund af Kristi lidelse ag død, han, som opstod fra de døde og stadig lever for at gå i forbøn for os. Vi. Bør føle os forvissede om, at Jesus er vor Frelser, og at livet ikke ville være værd at leve ag ikke give as fred eller håb, hvis ikke han havde elsket os og givet sig selv hen for os. ret

(189)  Vort krav om Kristi retfærdighed rummer ingen mangler, hvis vi opfylder de betingelser, som er stillet far dets opfyldelse. Gud har som en stor og rig gave skænket os hele Himmelen, og alt, hvad denne gave indbefatter, er vort, hvis vi modtager Kristus som var personlige Frelser. . . . Tal om Jesus, opdrag dig selv til at tale am hans barmhjertighed, til at fortælle om hans magt og til at lovprise ham, som har kaldt dig ud af mørket til sit underfulde lys. ret

(189)  I kristne unge, I er et skuespil for verden, for engle og for mennesker. Vær tapre ved Guds hjælp. Tag Guds fulde rustning på og lad jeres vantro. omgangskreds se, at jeres liv ikke er blevet ødelagt, fordi I er tro og lydige mod Guds bud. I kan blive, og Gud forlanger, at I skal være hans afgjorte vidner. ret

(189)  Vi behøver at dvæle ved de modige ord, som Kristus talte til sine disciple henimod afslutningen af sin jordiske gerning. ... Skønt en grusom død ventede ham, var Kristi ord til sine disciple fulde af håb. Han ønskede at give dem al den trøst, som var mulig. Lad as være stærke ligesom han. ret

næste kapitel