4. juli - Til at vandre ad hans veje

(192)  For lydefri vandel er Herren et værn, men en rædsel for udådsmænd.Ordsp.10,29. ret

(192)  Hvis vi fra begyndelsen havde vandret efter Guds råd ville endnu flere tusinder være blevet omvendt til den nuværende sandhed. Men mange har lavet sig selv krogveje. Mine brødre, lav jer lige veje, for at ikke de skrøbelige skal komme bort fra vejen. Ingen bør følge en, kroget vej, som en anden har lavet sig, thi på den måde ville I ikke blot selv fare vild, men også gøre denne krogvej tydeligere for en anden at følge. Bestem jer til, at I for jeres eget vedkommende vil vandre ad lydighedens vej. I kan med, sikkerhed vide, at I står under Almagtens brede skjold. Gør jer klart, at Jehovas egenskaber må åbenbare sig gennem Jeres liv, og at der i jer må fuldføres et arbejde, som kan danne Jeres personlighed efter det himmelske forbillede. Overgiv jer til hans vejledning, som er den øverste i alle ting. ret

(192)  Det arbejde vi gør, skal dømmes. Lad os lære af Jesus. Hvert eneste øjeblik trænger vi til hans vejledning. For hvert skridt burde Vi spørge: »Er dette Herrens vej?« og ikke: »Er dette den mands vej, som er min overordnede?« Vi skal kun tage hensyn til, om vi vandrer ad Herrens vej. ret

(192)  Gud vil ære og opretholde enhver oprigtig og alvorlig sjæl, der søger at vandre for ham i Kristi nådes fuldkommenhed. Han vil aldrig forlade eller svigte en eneste ydmyg, bævende sjæl. Skal vi tro på, at han vil virke i vore hjerter, at han, hvis vi lader ham få lov til det, vil gøre os rene og hellige og ved sin rige nåde gøre os skikkede til at være hans medarbejdere? Kan vi med en dyb og helliggjort erkendelse værdsætte hans mægtige forjættelser og gøre brug af dem, ikke fordi vi er værdige til det, men fordi Vi i en levende tro gør krav på Kristi fuldkommenhed? ret

(192)  Der findes intet så stort og mægtigt som Guds kærlighed til dem, der er hans børn. ret

næste kapitel