Guds sønner og døtre kapitel 191. Fra side 196. Fra side 196 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(196) Thi Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd. 2.Tim.1,7 ret (196) Vi lever nu i en tid, hvor vi må kæmpe standhaftigt for sandheden.. Vi skal nære kærlighed til sjæle, men aldrig, nej aldrig skal vi opgive det mindste punkt af den levende sandhed thi det er ved at opretholde sandheden, den rene uforfalskede sandhed, at vi i disse tider kan skaffe vor konge, Jesus Kristus, hæder og ære. Ordet er livets brød, og i ordet fremstilles Kristi disciple som dem, der spiser og drikker Kristi legeme og blod, - ved at gøre hans ord til en del af deres liv. Sandheden kan stå sin prøve i de falske teoriers tid, hvis vi fastholder begyndelsen til vor tillid indtil enden. ... ret (196) Lad os vise vor tro på Gud og holde os nær til Kristus ved at rette os efter hans ord. Herren vil belære sit folk hvis de vil lade sig belære. Vi kan stå fast der, hvor vi hører Kristi ord til os. Vi har en levende. Gud og en levende Kristus. Legioner af onde engle spejder efter en lejlighed til at få fat i menneskesjæle, men hvis vi holder os nær til ordet, vil vi ikke blive besejret. »Derfor påminder jeg dig,« sagde Paulus til Timoteus, »om at opflamme den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse. Thi Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd.« ret (196) Vi trænger til at få en levende tro på Jesus Kristus. Vi må udøve denne tro, så at Herren, når fjenderne strømmer ind over os som en syndflod, kan løfte sit banner for os imod dem. Et hjerte, der er tro mod Gud, beder ofte. Lad ikke en mismodets bølge komme over dig. Vi må vie vore tanker til beskuelsen af Guds egenskaber og gerninger, når vi lærer andre Kristi ord. Vær ved godt mod. Lad dit mod og din bestandige tillid til Jesus Kristus indgyde andre tro og forøge tillid og håb. ret |