Guds sønner og døtre kapitel 195. Fra side 200. Fra side 200 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(200) Thi I var forhen mørke, men nu er I lys i Herren; I skal vandre som lysets børn Ef.5,9 ret (200) »Vandre i lyset.« At vandre i lyset betyder at tage en beslutning, at beherske tanken og vise viljestyrke i alvorlig stræben efter at ligne Kristus i hans milde sind. Det vil sige at afholde sig fra al surhed. Du skal ikke slå dig til tåls med blot at sige: »Jeg er Guds barn!« Betragter du Jesus, og kommer du ved at betragte ham til at ligne ham mere? At vandre i lyset vil sige at gå fremad og vokse i åndelige resultater. Paulus sagde: »Ikke at jeg har allerede grebet det eller allerede er blevet fuldkommen men idet jeg glemmer, hvad der er bagved,« men stadig har forbilledet for øje, »rækker jeg efter det, der er foran.« At vandre I lyset vil sige at »vandre ustraffeligt,« at vandre »Herren værdigt,« at »vandre i tro,« at »vandre i Ånden,« at »vandre i sandheden,« at »vandre i kærlighed,« at »vandre i et nyt levned.«Dette er at »gennemføre hellighed i gudsfrygt.« ret (200) Hvor er det frygteligt at formørke vejen for andre ved selv at være trist og tungsindig! Enhver må give agt på sig selv. Lad ikke andre lide under dine karakterfejl. . . . Lad din tale være lys; vandre I lyset. »Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham.« ... Lad jeres sjæle samle det mod, som kun kan komme fra verdens lys. ret (200) Når himmelens lys skinner på det menneskelige redskab, vil hans ansigt give udtryk for Herrens glæde i hans indre. Hvis Kristus ikke bor i sjælen, gør det mennesker bedrøvede og tvivlrådige. Det er savnet af Kristus, som gør udtrykket trist og livet til en sukkende pilgrimsfærd. At glæde sig er selve grundtonen i Guds ord for alle dem, der tager imod ham. Hvorfor? Fordi de har livets lys. Lyset bringer glæde og fryd, og denne glæde får udtryk gennem liv og personlighed. ret |