Guds sønner og døtre kapitel 199. Fra side 204.     Fra side 204 i den engelske udgave.ren side   tilbage

16. juli - Gud kalder de unge, fordi de er stærke

(204)  Jeg har skrevet til jer, mine børn, fordi I kender Faderen. Jeg har skrevet til jer, I fædre, fordi I kender ham, som er fra begyndelsen. Jeg skriver til jer, I unge, fordi I er stærke, og Guds ord bliver i jer, og I har sejret over den Onde.1.Joh.2,14 ret

(204)  Disse bifaldende og belærende ord er henvendt til enhver ung mand, som har iført sig retfærdighedens fulde rustning. Fordi de er unge og stærke, kan de udrette noget meget stort for Gud, hvis de vil gøre Gud til deres eneste tilflugt. De ældre der tiltales som »fædre,« har en afgørende opgave at udføre ved at holde fanen højt, - men de mærker trykket af livets byrder, og det er rimeligt, at de yngre burde opmuntres til at dygtiggøre sig til pligterne ved at opnå en erfaring i kundskaben om Jesus Kristus, så de stærke unge mænd, når fædrene må give slip på fanen, kan gribe den og løfte den højt. . . . ret

(204)  Der findes i vore tider mange unge mænd, som gerne vil ransage skrifterne for at finde skjulte skatte, og som, når de har fundet sandhedens klenodier, vil åbenbare ordets rigdomme for andre mennesker. ... »I er stærke,« indbefatter mere end legemlige kræfter. Det betyder, at forstanden er blevet opdraget til at tænke og er blevet bevaret klar og stærk gennem opøvelse af en streng mådeholden levevis. Det vil sige, at de unge mænd er gået ind i arbejdet med alvor og har overvundet fjenden ved at forene troen på Jesus Kristus med det daglige liv og ved at bringe Jesus Kristus ind i dagliglivets pligter og glæder. Dette vil sige, at de har fået del i den guddommelige natur. ret

(204)  De unge, der har overgivet sig til tjeneste for Gud er i stand til mandigt at kæmpe i Herrens krige. De unge bør vælge Kristus til deres forbillede, og så vil de handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre i ydmyghed med deres Gud. Så vil de være stærke! ret

(204)  Karakteren vil blive prøvet. . . . Dag efter dag og år efter år skal vi overvinde os selv og udvise ædelt heltemod. ret

næste kapitel