20. januar - Han er den legemeliggjorte sandhed

(26)  Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« - Joh.18,37 ret

(26)   ”Kristi bevidste følelse af overlegenhed, selv mens han skridt for skridt vandrede ned ad ydmygelsens vej, gav hans ord en forunderlig magt. ..... Hvilken belæring gav han ikke, og med hvilken myndighed dadlede han ikke ansete mænds synder. ”Dertil er jeg født,” sagde han, ”og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden.” ..... Han var den legemliggjorte sandhed og hellighed. ..... Han, som havde haft sin plads i Guds råd, som havde boet i den Eviges inderste helligdom, talte om det, som han kendte ..... Men de mennesker, som hævdede at være nået vidt i visdom og åndelig forståelse, magtede ikke at fatte, hvad han mente; og i deres uvidenhed stod de som fordømmende kritikere af det, der havde udviklet sig gennem evigheder ved Faderen og Sønnen. ret

(26)  Den korsfæstede Kristus drager altid sjæle til sig På den anden side drager Satan dem bort fra Kristus, for at de ikke skal vandre i hans ansigts lys, for at de ikke skal se Kristus i al hans godhed og barmhjertighed, i hans uendelige medlidenhed og grænseløse kærlighed. Han skaffer sig indpas ved at fremvise de verdslige tillokkelsers tiltrækkende egenskaber, for at man ikke skal opdage Gud i Kristus. Men Kristus kom, for at enhver, som tror på ham, skal blive frelst. Ligesom en blomst vender sig mod solen, for at dens klare stråler må kunne hjælpe til at gøre dens skønhed og symmetri fuldkommen, sådan burde Kristi disciple vende sig mod retfærdighedens sol, så Himmelens lys kan skinne på dem og forædle deres sind og give dem en dyb og varig erfaring om, hvad der hører Gud til. Det ligger over vore evner at fatte de velsignelser, som ved Kristus er bragt indenfor vor rækkevidde, dersom vi blot vil forene vore menneskelige bestræbelser med den guddommelige nåde. " ret

næste kapitel