18. juli - Elias ville ikke tabe modet

(206)  Men syvende gang sagde han: »Nu stiger der en lille sky op af havet, så stor som en mands hånd!« Da sagde Elias: »Gå hen og sig til Akab: spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af regnen!« 1.Kong. 18,44 ret

(206)  Der er mange vigtige ting for os at lære gennem de erfaringer, Elias gjorde. Da han på Karmels bjerg opsendte sin bøn om regn, blev hans tro prøvet, men han blev ved med at gentage sin bøn til Gud. Seks gange bad han indtrængende, og dog var der Intet, der tydede på, at hans bøn var blevet hørt, men med stærk tro frembragte han sin bøn for nådens trone. Hvis han havde tabt modet og opgivet det efter den sjette gang, ville hans bøn ikke være blevet besvaret. ... Vi har en Gud, hvis øre ikke er tillukket for vore bønner, og hvis vi holder os til hans ord, vil han belønne vor tro. Han vil, at alle vore interesser skal være et led i hans interesser, og så kan han trygt velsigne os, for så tager vi ikke selv æren, når vi får velsignelsen, men priser kun Gud for den. Gud besvarer ikke altid vore bønner første gang, vi kalder på ham; for hvis han gjorde det, ville vi måske tage det som en selvfølge, at vi havde ret: til alle de velsignelser og goder, som han skænker os. ret

(206)  Tjeneren så til, mens Elias bad. ... Da han ransagede sit hjerte, syntes han at blive mindre og mindre, både i sine egne øjne og I Guds. Det forekom ham, at han var intet, og at Gud var alt; og da han nåede til at give afkald på sit eget jeg, mens han klyngede sig til Frelseren som sin eneste styrke og retfærdighed, så korn svaret. ret

(206)  Hvor modig og heldig et menneske end kan være under udførelsen af et særligt arbejde, så vil han dog tabe modet, når forholdene bliver prøvende for hans tro, hvis ikke han bestandig holder sig. til Gud. Selv efter at Gud har givet ham tydelige beviser på sin magt, og efter at han er blevet styrket til at gøre Guds gerning, vil det glippe for ham, hvis ikke han ubetinget stoler på den Almægtige. ret

næste kapitel