21. juli - Vi trænger til flere mænd som Moses

(209)  Men da folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: »Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!«2.Mos. 32,1 ret

(209)  Under Moses fravær var myndigheden som dommer overdraget til Aron, og en stor skare samlede sig udenfor hans telt og rettede dette forlangende til ham: »Lav os en gud, som kan drage foran os. ...« En sådan kritisk situation krævede et menneske med fasthed, bestemthed og urokkeligt mod; en mand, som satte Guds ære højere end menneskers gunst, personlig sikkerhed eller endog livet. ... Aron gjorde svage indvendinger overfor folket, men hans vaklen og frygtsomhed i dette kritiske øjeblik gjorde dem blot endnu mere faste i deres beslutning. ... Ophidselsen blev større. . . . Aron blev bange for sin egen sikkerhed; og i stedet for mandigt at gå i brechen for Guds ære gav han efter for mængdens krav. Hans første handling var at forlange, at alle folkets guldørenringe skulle samles sammen og bringes til ham, i håb om at forfængeligheden ville få dem til at nægte at bringe et sådant offer. Men de gav villigt deres smykker, og af disse støbte han en kalv af guld efter de ægyptiske guders forbillede. ret

(209)  Vi gentager Arons synd for at holde fred, hvor vi klart skulle kunne skelne det onde og tydeligt gøre rede for det, selvom det bringer os i en ubehagelig situation, fordi vore bevæggrunde kan blive misforstået. Vi må ikke finde os i, at der sker uret mod en broder eller nogen, vi har forbindelse med. Arons synd bestod i denne undladelse af standhaftigt at forsvare sandheden. Hvis han havde sagt dem sandheden klart og tydeligt, ville guldkalven aldrig være blevet støbt. ret

(209)  Der findes stadig føjelige mænd som Aron, der... vil give efter for de vantros ønsker og således tilskynde dem til at synde. ret

(209)  De, som har fået en guddommelig opgave betroet, må ikke være svage. . ., men udføre Guds gerning med usvigelig troskab. ret

næste kapitel