| Guds sønner og døtre kapitel 217. Fra side 222. Fra side 222 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(222) Da lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; og enhver, der så hen på kobberslangen, når en slange havde bidt ham, beholdt livet. 4.Mos.21,9 ret (222) Herren Jesus havde beskyttet Israels børn mod de giftige slanger i ørkenen, men denne del af deres historie kendte de ikke. Engle fra Himmelen havde ledsaget dem, og I skystøtten om dagen og i ildstøtten om natten havde Kristus været deres beskyttelse på hele deres rejse. Men de blev selviske og misfornøjede, og for at de ikke skulle glemme Herrens store omsorg for dem, gav han dem en bitter lektie. Han tillod, at de blev bidt af giftige slanger, men i sin store nåde lod han dem ikke omkomme. Moses fik befaling om at sætte kobberslangen på en stang og forkynde, at enhver, som så hen på den, skulle beholde livet. De blev raske øjeblikkelig. ... Dette billede af de slanger, som bed dem, var et mærkeligt symbol på Kristus. Dette symbol blev sat på en stang, og de skulle se på det og blive helbredt. På samme måde kom Jesus i syndigt køds lighed. Han kom som den, der bar synden. . . . ret (222) Det samme helbredende, livgivende budskab lyder nu. Det viser hen til den opløftede Frelser på skammens træ. De, som er blevet bidt af den gamle slange, Djævelen, får besked om at se og leve. . . Se alene hen til Jesus som din retfærdighed og dit offer. Når du retfærdiggøres ved tro, bliver slangens dødelige hug helbredt. ret (222) Uden korset ville mennesker ikke have noget samfund med Faderen. Hele vort håb er afhængigt af det. Fra det skinner lyset af Frelserens kærlighed; og når synderen ved korsets fod ser op til ham, som døde for at frelse ham, kan han glæde sig med inderlig glæde, fordi hans synder er ham tilgivet. Når han i tro knæler ved korset, har han nået til det højeste, et menneske kan nå. ret |