Guds sønner og døtre kapitel 229. Fra side 234. Fra side 234 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(234) Den rige ikke af sin rigdom.Jer.9,23 ret (234) Den rige skal ikke rose sig af sin rigdom. Hvis vi knytter os med kærlighed til timelige ting, kan vi ikke ophøje Kristus. Satan vil gerne have, at vore tanker er optaget af dette livs anliggender, så vi taber det højere liv af syne, men vi har ikke råd til at give efter for hans påfund. Kristus er ophavet til såvel alle timelige som åndelige velsignelser. Hvis han har givet os rigdom, vil det ikke sige, at vi har krav på den som vor egen. »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen. ...« Paulus regnede alt for tab i sammenligning med at vinde Kristus. Men når Frelseren kræver vor ejendom og vor tjeneste, findes der mange, der ser, at de ikke kan både adlyde Gud og føre deres jordiske skatte med sig, og de beslutter at blive ved deres skatte. ... ret (234) Hvor kan dog de, der venter at stå om Guds trone og være iført hans retfærdighed, mistvivle om Gud og ængste sig for, at han vil lade dem komme til at mangle noget? Hvor er deres tro? Vor himmelske Fader giver ravnene føde, og vil han ikke langt mere sørge for os? ... Hvis vi havde det rette syn på Kristus, ville vi ikke tillade noget at komme imellem ham og os. ... De, som overvejer, hvor nær verden de kan leve og dog vinde Himmelen, vil komme den netop nær nok til, at de bliver lukket ude fra Himmelen. Vi må tage lidelsens del med i vor tro, hvis vi ønsker at sidde sammen med ham, som led, på hans trone. ret (234) Skønt vi har lov til at erhverve os penge, bør de penge, vi ejer, kun betragtes som noget betroet, der ikke skal ødsles bort, men anvendes i Herrens tjeneste. Det burde være vor faste hensigt at adlyde vor konges befalinger og således samle os skatte i Himlene. Når så alt i denne verden går til grunde, vil vi have en skat i Himmmelen, som er uforgængelig. ret |