Guds sønner og døtre kapitel 233. Fra side 238.     Fra side 238 i den engelske udgave.ren side   tilbage

19. august - Vi takker Gud for hans uudsigelige gave

(238)  Gud ske tak for hans uudsigelige gave!2.Kor.9,15. ret

(238)   ”Hvilket frygteligt dokument vil ikke menneskeslægten blive stillet overfor på den sidste dag, fordi langt de fleste mennesker har nægtet at modtage det store, uvurderlige offer, - har forkastet den rigeste gave, som Gud kunne skænke verden. Det er fra Kristi uvurderlige gave, at alle vore velsignelser stammer. Livet, sundheden, forstanden og lykken er blevet vor ejendom på grund af Kristus. Gid dog både unge og gamle måtte kunne forstå, at de har fået det altsammen i kraft af Kristi liv og død, og erkende, at de tilhører Gud. ret

(238)  Apostlen skriver: »1 tilhører ikke jer selv.« Dengang vi endnu var under en grusom herres magt, dengang mørkets fyrste endnu herskede over vor sjæl, betalte vor Herre Jesus Kristus løsesummen for os med sit eget blod. ” Tjen ham villigt af hele dit hjerte, og berøv ikke længere Gud det, som er hans eget. »Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.« ... ret

(238)  Gennem sit hellige ord, gennem sit forsyn og gennem de budskaber, der bliver sendt dig ved hans tjenere, siger Jesus daglig til dig: »Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig.« Jesus har givet sit dyrebare liv for dig, for at du skal få del i hans guddommelige natur, når du har undflyet den fordærvelse, som findes i verden på grund af kødets lyst. Så overgiv da dig selv til ham som et pant på taknemmelig kærlighed. Uden den kærlighed, som i rigt mål er givet os af Kristus, ville vi nu leve i håbløs fortvivlelse og i det dybeste åndelige mørke. Tak hver eneste dag Gud, fordi han gav os Jesus. ret

(238)  Tanken om, at Kristus døde for at opnå det evige livs gave for os, er nok til at fremkalde den inderligste og mest oprigtige takne.tilq1elighed i vore hjerter, og den mest jublende lovsang fra vore læber." ret

næste kapitel