Guds sønner og døtre kapitel 234. Fra side 239.     Fra side 239 i den engelske udgave.ren side   tilbage

20. august - Kun ved Kristus har vi adgang til Faderen

(239)  Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem. Hebr.7,25 ret

(239)  Hvordan har mennesker fået forsoning med Gud? – Ved Jesu Kristi gerning og kraft, han, som... fjernede alt, hvad der kunne stille sig imellem mennesket og Guds tilgivende kærlighed. Loven, som mennesket havde overtrådt, er ikke blevet ændret for at imødekomme synderen i hans fortabte tilstand, men er åbenbaret som en genpart af Guds egenskaber, - som fortolkeren af hans hellige vilje, - og den er blevet ophøjet og herliggjort gennem Jesu Kristi liv og egenskaber. Dog er der sørget for en vej til frelse, thi Guds lydefri Lam er åbenbaret som den, der borttager verdens synd. Jesus indtager synderens plads og tager overtræderens skyld På sig. Når Gud Herren ser på synderens stedfortræder og talsmand, kan han både være retfærdig og alligevel retfærdiggøre den, som tror på Jesus. Der tilsiges syndsforladelse til den, der modtager Kristus som sin retfærdighed og sit eneste håb; thi ved Kristus forligte Gud sig med verden. Kristi retfærdighed, sandhed og hellighed, der stemmer overens med Guds lov, danner en vej, ad hvilken der kan tildeles den angrende synder barmhjertighed. ret

(239)  De, som ikke tror på Kristus, er ikke blevet forsonede med Gud; men de, som tror på ham, er skjult med Kristus i Gud. »Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.« ret

(239)  Han blev den, som bar synden og døden på korset for at skaffe frelse til enhver synder, der omvender sig og vender tilbage til sin troskab mod Gud. Kun ved Kristus kan vi opnå adgang til Faderen. ret

(239)  Jesus siger: »Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort.« Kristus tager overtræderens synder på sig og tildeler ham sin retfærdighed og gør ham ved sin forvandlende nåde skikket til at færdes sammen med engle og have samfund med Gud. ret

næste kapitel