21. august - Korset og loven

(240)  Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thi rette er Herrens veje; retfærdige vandrer på dem, men syndere snubler på dem.Hos.14,10. ret

(240)  Korset taler til de himmelske hærskarer, til de ikke faldne verdener og til den faldne verden om, hvor stort værd Gud tillægger mennesker, og om den store kærlighed, hvormed han har elsket os. Det vidner for verden, for engle og for mennesker om den guddommelige lovs uforanderlighed. ret

(240)  Kristi død skulle være det evige, overbevisende bevis for, at Guds lover lige så urokkelig som hans trone. ... Den kendsgerning, at hans egen Søn, menneskets stedfortræder, ikke blev skånet, er et argument, der til evige tider vil stå for hellige og syndere, og for Guds univers som et vidnesbyrd om, at han ikke vil undskylde den, der overtræder hans lov. Hver eneste krænkelse af Guds lov, hvor ringe den end er, er skrevet op på regnskabet, og når der gribes til retfærdighedens sværd, vil det ramme ubodfærdige syndere, som det ramte den lidende guddommelige. ret

(240)  Ved Kristi retfærdighed, som er diskrevet synderen, har denne lov til at føle, at han er tilgivet, og har lov til at tro, at loven ikke mere fordømmer ham, fordi han er i overensstemmelse med dens grundregler. Han har den forrettighed at kunne regne sig for uskyldig, når han læser om og tænker på den straf, som vil ramme de vantro og syndige. Ved troen holder han fast ved Kristi retfærdighed. Skønt han ved, at han er en synder og en overtræder af Guds hellige lov, ser han hen til Kristi fuldkomne lydighed og til hans død på Golgata for verdens synder; og han får forvisning om, at han er retfærdiggjort ved tro på, hvad Kristus har lidt og ofret for os. Han fatter, at loven for hans skyld blev adlydt af Guds Søn, og at straffen for overtrædelserne ikke skal ramme den troende synder. Kristi lydighed i alt skænker den troende synder den retfærdighed, som tilfredsstiller lovens krav. ret

næste kapitel