24. august - Nåden og retfærdigheden mødes ved korset

(243)  Miskundhed og sandhed mødes, retfærd og fred skal kysse hinanden.Sal.85,11 ret

(243)  Retfærdigheden og barmhjertigheden stod langt fra hinanden, overfor hinanden, men adskilt ved en stor afgrund. Vor Herre og Frelser skjulte sin guddommelighed i menneskeskikkelse og udviklede til menneskers gavn en personlighed, der var uden plet eller lyde. Han rejste sit kors midt imellem Himmelen og jorden, og gjorde det til genstand for en opmærksomhed, der nåede til begge sider, så det drog både retfærdigheden og barmhjertigheden over svælget. ... Der så de en, som var Gud lig, påtage sig straffen for al uretfærdighed og synd. Retfærdigheden var fuldt ud sket fyldest, og den bøjede sig i ærefrygt ved korset og sagde: Det er nok! ret

(243)  Ved det offer, der blev bragt for vor skyld, blev vi gunstigt stillet. Synderen, som ved Kristi magt drages bort fra syndens forbundsfæller, nærmer sig det rejste kors og kaster sig ned for det. Så bliver han en ny skabning i Kristus Jesus. Synderen er renset og lutret. Han har fået et nyt hjerte. Den hellige ser, at der ikke kan kræves mere. Frelsergerningen medførte følger, som det er vanskeligt for mennesker at gøre sig begreb om. Der skulle meddeles det menneske, der stræbte efter lighed med det himmelske forbillede, et forråd af himmelske skatte og en storslået kraft, der ville give ham en højere plads end de engle, der ikke var faldet. Kampen var stridt, sejren var vunden. Striden mellem synd og retfærdighed herliggjorde Himmelens Herre og stadfæstede Guds hellighed, barmhjertighed, godhed og visdom overfor den frelste menneskeslægt, overfor de ikke faldne verdener, overfor hele hæren af onde arbejdere, fra den største til den mindste. ret

(243)  Kristus på korset var det mellemled, hvorved miskundhed og sandhed mødtes, og retfærd og fred kyssede hinanden. ret

(243)  Denne gaves storhed bestod i at skaffe mennesker et emne for taksigelse og lovprisning, der ville vare ved gennem alle evigheder. ret

næste kapitel