24. januar - Han lærer os

(30)  Og den salvelse, som I selv fik af ham, bliver i jer, og I har ikke nødig, at nogen skal lære jer; men hvad hans salvelse lærer jer om alt, er også sandt og ikke løgn; bliv altså i det, som den har lært jer. - 1.Joh.2,27 ret

(30)  Det er Ånden selv, som lærer og oplyser. Den mægtigste prædiken om ordet eller læsning af Skriften vil ikke være i stand til at forvandle sindet og frelse sjæle, medmindre Ånden arbejder med og igennem de menneskelige redskaber. Planlægningen og udlæsningen må ikke være af den art, som henleder opmærksomheden til sig selv. Ordet er en kraft og et sværd i det menneskelige redskabs hånd, men Helligånden i sin levende kraft er den virkeevne, der taler til sindet. ”De skal alle være oplært af Gud.” Det er Gud, der får lyset til at skinne ind i hjertet. . . . Årsagen til, at Gud kun kan gøre så lidt for os, er den, at vi glemmer, at Helligåndens levende kraft må forene sig med det menneskelige redskab. ret

(30)  Med den store sandhed, som vi har fået det privilegium at modtage, burde vi og ved Helligåndens kraft kunne vi, blive levende kanaler for lyset. Så kunne vi komme nær hen til nådens trone og ved at skue forjættelsens regnbue knæle med et angerfuldt sind og søge Himmeriget med en åndelig kraft, der ville have lønnen i sig selv. Vi ville tage den med magt, ligesom Jakob gjorde det. Så ville vort budskab blive Guds kraft til frelse. Vore bønner ville blive inderlige, i dyb følelse af vor egen nød; og vi ville ikke få et afslag. Sandheden ville få udtryk gennem livet og karakteren og ved læber, der var berørt af en glød fra Guds alter. Når vi har erfaret dette, vil vi blive hævet op fra vort eget, fattige jeg, som vi har plejet så ømt. Vi skal tømme vort sind for selviskhedens tærende magt og flydes med pris og taknemmelighed overfor Gud. Vi skal prise Herren, al nådes Gud, som har herliggjort Kristus. Og han vil åbenbare sin kraft gennem os og gøre os til brugbare redskaber for sin høst. ret

næste kapitel