Guds sønner og døtre kapitel 240. Fra side 245. Fra side 245 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(245) »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.Luk.9,23. ret (245) Det er alene korsets magt, som kan skille mennesker fra, syndens stærke forbundsfæller. Kristus gav sig selv for at frelse syndere. De, hvis synder er tilgivet dem, og som elsker Jesus, vil blive forenet med ham. De vil bære Kristi åg. Dette åg vil ikke hæmme dem og ikke gøre deres åndelige liv til et utilfredsstillende slid. Nej, Kristi åg skal netop være midlet til, at kristenlivet bliver fuldt af tilfredshed og glæde. Den kristne skal føle sig lykkelig ved beskuelsen af det, som Herren har gjort ved at give sin enbårne Søn hen til at dø for verden, »for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« ret (245) De som står under Immanuels blodbestænkede banner, burde være trofaste stridsmænd i Kristi hær. De burde aldrig vise utroskab og aldrig svigte. Mange af de unge vil melde sig frivilligt for at kæmpe sammen med Jesus, livets fyrste. Men hvis de vil vedblive med at kæmpe for ham, må de bestandig se hen til Jesus, deres fører, for at få ordrer af ham. De kan ikke være Kristi stridsmænd og alligevel have forbindelse med Satans forbundsfæller og hjælpe på hans side, for så ville de være Kristi fjender. De ville svigte den hellige tillid, der er vist dem. ret (245) Korset... skal tages op og bæres uden knurren eller beklagelser. Mens du hæver det, vil du opdage, at det er det, som hæver dig. Du vil opdage, at det er fuldt af levende barmhjertighed, medlidenhed og medfølende kærlighed. ret (245) Ved at bære korset kan du komme til at gøre sådanne erfaringer, at du må sige: »Jeg ved, at min genløser lever, og fordi han lever, skal jeg også leve.« Hvilken forvisning er ikke dette! ret |