Guds sønner og døtre kapitel 241. Fra side 246.     Fra side 246 i den engelske udgave.ren side   tilbage

27. august - Vi skal tage korset op og fornægte os selv

(246)  Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længer mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.Gal.2,19.20. ret

(246)  Kristus blev korsfæstet for faldne menneskers skyld. Men for mange af dem, der kalder sig kristne, betyder denne begivenhed intet. Gennem deres handlinger fornægter de Kristus. ... De indrømmer, at Kristus døde på korset, men fordi de selv skal erfare en korsfæstelse, vil de ikke tage imod den lære, der fører til selvfornægtelse og selvhengivelse. De er blot kristne af navn Midtpunktet for deres tro er ikke en korsfæstet og opstanden Frelser, der bringer alle dem, der tager imod ham, retten til at kaldes Guds sønner og døtre. ret

(246)  Ombyt de syndige fornøjelser med Himmelen og et evigt liv. H vad betyder nogle få dages selvisk tilfredsstillelse, der ikke rummer en dråbe virkelig lykke, i forhold til den evige lyksalighed, der venter de trofaste? Udeluk ikke Kristi kærlighed fra din sjæl. Se hen til korset på Golgata, hvis du ønsker et håndgribeligt bevis på hans kærlighed. Himmelen følger dig med spændt opmærksomhed for at opdage, hvad du vil gøre. Englene undrer sig, når du med ligegyldighed vender dig bort fra de velsignelser, der tilbydes dig. Hvis du afslår at tage imod Kristi dragende kærlighed, vil du til sidst blive oprørsk og trodsig. ret

(246)  Paulus var klar over, at han ikke var noget i sig selv, men kun ved Helligåndens nærværelse, som fyldte hans hjerte med sin nådige påvirkning og bragte hver tanke ind under Kristus. ... Kristus var altid midtpunktet for apostlens forkyndelse. »Det er ikke længere mig, der lever,» sagde han, »men Kristus lever i mig.« Han selv var skjult; Kristus blev åbenbaret og ophøjet. ret

(246)  De, som fornægter sig selv for at gøre godt mod andre og som har viet sig selv og alt, hvad de har, til Kristi tjeneste, vil komme til at føle den lykke, som den egenkærlige forgæves søger. ret

næste kapitel