30. august - Det kors, som Simon bar

(249)  På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, ved navn Simon; ham tvang de til at gå med og bære hans kors.Matt.27,32 ret

(249)  Frelserens byrde var ham for tung i hans udmattede og lidende tilstand. Han havde hverken fået noget at spise eller drikke siden påskemåltidet med sine disciple. Han havde lidt kvaler i Getsemane have under striden mod Satans kræfter. ... Hele tiden under den skammelige skin-rettergang havde han optrådt med fasthed og værdighed. Men da korset blev lagt på ham, efter at han for anden gang var blevet pisket, kunne hans menneskelige natur ikke udholde mere. Han segnede under byrden. ret

(249)  Skaren, som fulgte efter Frelseren, så hans svage og vaklende skridt, men de viste ingen medlidenhed. ... Hans bødler så, at det var umuligt for dem at bære sin byrde videre. Det kneb for dem at finde nogen, der ville bære den ydmygende byrde. Jøderne selv kunne ikke gøre dette. … ret

(249)  En fremmed mand, Simon fra Kyrene, som kommer ind fra landet, møder på dette tidspunkt skaren. Han hører mængdens hån og spot; han hører de ord, der bliver gentaget med ringeagt: Gør plads for jødernes konge! Forundret standser han ved dette syn; og fordi han gav udtryk for sin medlidenhed, griber de ham og lægger korset på hans skuldre. ret

(249)  Simon havde hørt om Jesus. Hans sønner hørte til Frelserens disciple, men han selv var ikke en discipel. Det blev en velsignelse for Simon at bære korset til Golgata, og han var altid siden taknemmelig for dette forsyn. Det fik ham til frivilligt at tage Kristi kors på sig og altid med glæde bære dets byrde. ret

(249)  Det kors, Simon blev tvunget til at bære, blev midlet til hans omvendelse. Han følte den dybeste medlidenhed med Jesus; og begivenhederne på Golgata og de ord, Frelseren sagde, fik ham til at erkende, at han var Guds Søn. ret

næste kapitel