31. august - Den døende røver tager mod Kristus som sin Frelser

(250)  Og han sagde: »Jesus! kom mig i hu, når du kommer i dit rige!«Luk.23,42 ret

(250)  Til det sidste øjeblik af sin gerning var Jesus den, som tilgav synder. I det dybeste nattemørke, mens stjernen fra Betlehem var ved at gå i forglemmelse, se, da lyser der midt i det åndelige mørke med strålende klarhed en døende synders tro, mens han holder fast ved en døende Frelser. ret

(250)  En sådan tro kan minde os om dem, som kun havde arbejdet fra den ellevte time, men fik lige så stor en løn som dem, der havde arbejdet mange timer. Røveren spurgte med tro, med bodfærdighed og anger. Han spurgte med alvor, som om han var ganske klar over, at Jesus kunne frelse ham, hvis han ville. Og håbet i hans stemme var blandet med angst, fordi han forstod, at hvis han ikke gjorde det, ville han være fortabt, evigt fortabt. Han overgav sin hjælpeløse, døende sjæl og sit døende legeme til Jesus Kristus. ret

(250)  Han havde hørt Pilatus erklære: »Jeg finder ingen skyld hos ham!« Joh. 19, 4. Han havde lagt mærke til hans guddommelige optræden og hans medlidende tilgivelse af dem, der pinte ham. ... Han hører mange af dem, der går forbi, forsvare Jesus. Han hører dem gentage hans ord og fortælle om hans gerninger. Han føler sig overbevist om, ... at denne mand er Kristus. ... Da røveren blev dømt for sin forbrydelse, havde han følt sig håbløs og fortvivlet, men nu melder der sig nye, mærkelige tanker. ... Han har hørt deres ord, som troede på Jesus, og som grædende havde fulgt efter ham. ... Helligånden spreder lys i hans sjæl, og lidt efter lidt kædes begivenhederne sammen. Han ser i Jesus, som såret og spottet hænger på korset, Guds Lam, som borttager verdens synd. Håbet blandes med angst i hans stemme, idet den hjælpeløse døende sjæl overgiver sig til en døende Frelser. ... Svaret kom hastigt. Mildt og blidt, fuldt af kærlighed, medlidenhed og kraft lød svaret: Sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradis. ... Den angrende røver følte fuldkommen fred, fordi Gud havde taget imod ham. ret

næste kapitel