Guds sønner og døtre kapitel 248. Fra side 253.     Fra side 253 i den engelske udgave.ren side   tilbage

3. september - Troskab i de små ting

(253)  Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.Luk.16,10 ret

(253)  Der går megen tid tabt ved at længes efter at udrette noget stort, noget vidunderligt, medens de pligter, som ligger lige for hånden, og som, hvis de blev udført, ville gøre livet skønnere, bliver tabt af syne. Det, som er kristenliv i hjemmet, vil også være kristenliv i menigheden. Det er ved at forsømme de små pligter i bestræbelsen for at nå til en stor gerning, at manges liv går til spilde. ret

(253)  Mange beundrer den brede, dybe flod, som majestætisk glider fremad på sin vej mod havet. Den er også beundring værd; thi den udretter det arbejde, som den er bestemt til. Men hvad så med de tusind små bække fra bjergskråningen, der hjælper med til at få denne mægtige strøm til at svulme? Det er sandt, at de er små og ubetydelige, men de er uundværlige, for uden dem kunne floden ikke være til. I forening gør de deres tildelte arbejde med at frugtbargøre jorden; deres vej gennem marker og enge kan spores ved det friske grønne, som kanter deres bredder. Således udfører de Guds hensigt med dem og øger verdens trivsel. Den vældige flod har selv banet sig en vej gennem de evige bjerge; men på sin plads er bækken lige så nødvendig som floden. ... ret

(253)  Hvert enkelt medlem har sit ansvar for menighedens velfærd. Verden er fuld af arbejde for Mesteren. Hver dag medfører sin byrde af omsorg og ansvar, og hvis blot en forsømmer det ham tildelte arbejde, lider en hellig sag under det. ret

(253)  Det er den samvittighedsfulde omsorg for det, som verden kalder de små ting, der skaber livets store skønhed og lykke. Små kærlighedsgerninger, små venlige ord, små selvfornægtelser, klog anvendelse af de små muligheder, flittig udnyttelse af små evner skaber store mennesker i Guds øjne. ret

(253)  Hensynsfuld omtanke, der begynder indenfor vor familie og rækker udover familiens kreds, hjælper med til at skabe livets lykke. ret

næste kapitel