25. januar - Han bringer visdom og forstand

(31)  Og Herrens Ånd skal hvile over ham, visdoms og forstands Ånd, råds og styrkes Ånd, Herrens kundskabs og frygts Ånd. - Es.11,2 ret

(31)  Giv, så skal der gives jer; thi Guds ord er en haves væld, en brønd med rindende vand og strømme fra Libanon. Den sjæl, som én gang har smagt Kristi kærlighed, higer bestandig efter mere at drikke, og når du dele med andre modtager du selv i stadig rigere fylde. Enhver af Guds åbenbaringer for sjælen forsøger evnen til at fatte og til at elske. Hjertets bestandige bøn lyder sådan: Mere af dig! og Åndens svar er stadig: Meget mere. Thi vor Gud glæder sig over at ”gøre langt udover det, som vi beder om eller forstår.” Til Jesus, som udtømte sig selv for at frelse den fortabte menneskehed, blev Helligånden givet uden begrænsning. Sådan vil den også blive givet til enhver af Kristi disciple, når hele hjertet er overgivet til bolig for ham. Vor Herren selv har givet denne befaling: ”Modtag Helligånden,” og den befaling er også at løfte om dens fuldførelse. Det behagede Faderen, at i Kristus skulle hele fylden bo, og i denne fylde har I del. ret

(31)  Gud har udøst sin nåde uden karrighed, ligesom regnbygerne der forfrisker jorden. Han siger: ”Lad regne, I himle deroppe, nedsend retfærd; I skyer, jorden åbne sit skød, så frelse må spire frem og retfærd vokse tillige - -” ret

(31)   ”Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.” ret

næste kapitel