7. september - Job ofrede til Gud for sine børn

(257)  Når så gæstebudsdagene havde nået omgangen rundt, sendte Job bud og lod sønnerne hellige sig, og tidligt om morgenen ofrede han brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: »Måske har mine sønner syndet og forbandet Gud i deres hjerte.« Således gjorde Job hver gang.Job.1,5. ret

(257)  Man kan behandle børn på, to måder, - måder, der er vidt forskellige i deres grundregler og resultater. Trofasthed og kærlighed, i forbindelse med visdom og bestemthed efter Guds ords forskrifter vil skabe lykke her i livet og også i det kommende. Forsømmelse af pligter, uforstandig overbærenhed og undladelse af at rette ungdommens dårskaber vil få ulykkelige og til sidst ødelæggende følger for børnene, og volde forældrene skuffelser og ængstelse. ret

(257)  Det ville være godt for forældrene at lære af manden fra Uz om troskab og fromhed. Job forsømte ikke sine pligter overfor dem, som ikke boede i hans hjem; han var gavmild, venlig og tænkte på andres ve og vel; og samtidig arbejdede han alvorligt for sin egen families frelse. Han var bange for, at hans sønner og døtre under deres festlige sammenkomster skulle mishage Gud. Som en tro præst for hjemmet bragte han ofre for enhver af dem. Han kendte syndens krænkende egenskaber, og tanken om, at hans børn skulle kunne glemme de guddommelige krav, fik ham til at vende sig til Gud som talsmand for dem. ret

(257)  Han (Gud) ønsker at se mange unge fra vort folks hjem blive vundet, fordi de på grund af deres hjems gudfrygtighed har givet ham deres hjerte og går ud for at tjene ham med hele deres liv. Vejledet og oplært gennem hjemmets fromme belæring, påvirkningen fra morgen- og aftenandagten, og det stadige eksempel fra forældre, som elsker og frygter Gud, har de lært at adlyde Gud som deres lærer og er beredt til at yde ham en nyttig tjeneste som hans lydige sønner og døtre. En sådan ungdom er skikket til at repræsentere Kristi magt og nåde overfor verden. ret

næste kapitel