Guds sønner og døtre kapitel 257. Fra side 262.     Fra side 262 i den engelske udgave.ren side   tilbage

12. september - Retfærdige menighedsmedlemmer

(262)  Retfærds frugt bliver fred og rettens vinding tryghed for evigt.Es.32,17. ret

(262)  »Af deres frugter skal I kende dem.« En sagtmodig og stille ånds indre prydelse er uvurderlig. I en sand kristens liv er den ydre prydelse altid i harmoni med den indre fred og gudsfrygt. Sådan skal menigheden stadfæstes gennem sine medlemmers retfærdighed. Guds børn skal udvise en standhaftig og urokkelig tro. Bibelen er deres rettesnor. Rige strømme af nåde fra Himmelen skal give dem det lys, som de skal give videre til andre. Sandheden skal forkyndes i hele sin kraft. De, som trofast gør dette og overholder Guds bud i gerning og sandhed, vil blive anerkendt som Guds medarbejdere. ret

(262)  »Retfærds frugt bliver fred og rettens vinding tryghed for evigt.« Fra begyndelsen til afslutningen af menighedens historie vil Kristus for sit folk være alt det, som disse ord giver udtryk for, hvis de vil agte på denne opfordring: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, ... og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Kristus er for sit folk både liv og kraft, virkeevne og magt, visdom og hellighed. ret

(262)  Hvis I retter jer efter Guds krav og bliver gennemtrængt af hans kærlighed og fyldes af hans rige fylde, vil både børn og unge disciple se hen til jer for at få et indtryk af, hvori sand gudsfrygt består, og således kan I måske blive midlet til at lede dem ind på lydighedens vej til Gud. Så vil I udøve en indflydelse, som vil kunne bestå for Guds prøve, og jeres gerning vil blive sammenlignet med guld, sølv og kostbare stene, thi den vil være af uforgængelig art. ret

(262)  Der er mange, der ser på jer for at få at se, hvad gudsfrygt kan udrette i et menneske. Hvis I er tro i den gerning, Gud har givet jer, kan I gøre det rette indtryk og vil kunne lede sjæle ind på retfærdighedens vej. ret

næste kapitel